22/09-16
-
Pressemeddelelse
Øvelse for specialoperationsstyrker sætter nye rekorder
Der tale om den største øvelse for specialoperationsstyrker på dansk jord nogen-sinde, når øvelsen Night Hawk 2016 i perioden fra mandag 26. september til torsdag 6. oktober løber af stablen med base på Flyvestation Aalborg og Flåde-station Korsør. Desuden er det den største specialoperationsøvelse i Europa i år
- Jeg er stolt over, at det er lykkedes os, at få etableret en så stor øvelse, Det er vigtigt, at kunne træne med de bedste af bedste og jo flere deltagere, jo skarpere bliver vi. Det skaber denne øvelse et godt grundlag for, siger generalmajor Jørgen Høll, chef for Specialoperationskommandoen og ansvarlig for Øvelse Night Hawk 2016.
Der deltager tæt på 2000 soldater fra flere NATO- og partnerlande. Fra Danmark deltager Specialoperationskommandoen, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt Hjemmeværnet. I øvelsen indgår 50 fly og helikoptere.
Formålet med Øvelse Night Hawk 2016 er at træne soldaterne i specialoperatio-ner på tværs af værn og nationaliteter. Deltagerne skal under øvelsen gennemfø-re en lang række komplekse operationer, der kræver detaljeret planlægning af samarbejdet mellem de forskellige deltagende lande og danske enheder.
- Tidligere har vi primært trænet selve specialoperationerne, men på baggrund af erfaringer fra indsættelse af danske specialoperationsstyrker i internationale ope-rationer, er der behov for også at øve analyse- og planlægningsfasen. Vi vil lægge ekstra vægt på at træne enhederne i at samvirke med de øvrige militære ka-paciteter, der kunne tænkes at være i et operationsområde, hvor specialoperati-onsstyrkernes ville kunne indsættes, fortæller generalmajor Jørgen Høll.
Øvelsens fokus er en konsekvens af beslutningen om generelt at styrke specia-loperationerne i dansk forsvar med etableringen af en særlig Specialoperations-kommando.
- Det bliver en spændende øvelse, som jeg glæder mig meget til. Den store del-tagelse fra udlandet vidner om det professionelle arbejde, der er lagt i at udvikle øvelsen siden dens oprindelse i 1990'erne. Specialoperationsstyrkerne kan bruge øvelsen til at få videreudviklet deres operative ekspertise. Det bliver nogle meget udfordrende uger for de deltagende enheder, forklarer Jørgen Høll.
Risiko for støj og forstyrrelser
Øvelse Night Hawk 2016 vil omfatte operationer til lands, til vands og i luften over det meste af Danmark. Selvom en stor del af øvelsen gennemføres i militære øvelsesområder over hele landet, vil der også være aktiviteter uden for de militæ-re øvelsesområder. Det vil kunne medføre støj og gener for borgere i de områder, hvor øvelsen finder sted i.
Under øvelsen vil der blive benyttet øvelsesammunition, kanonslag, røg, lys og lyskugler. I perioder må der forventes støj fra deltagende fly og helikoptere, lige-som der vil kunne forekomme aktiviteter herunder kørsel med køretøjer omkring øvelsens objekter.
Ved en række øvelsesaktiviteter uden for de militære øvelsesområder, må der i kortere tid forventes afspærringer ved objekter for at sikre borgerne. Borgerne opfordres til at respektere afspærringerne og følge de anvisninger, som Forsva-rets personel giver på stedet.
- Som øvelsesledelse gør vi alt, vi kan, for at minimere generne for lokalbefolk-ningen i forbindelse med aktiviteterne. Vi vil, hver gang det er muligt, informere de borgere, som bor tæt på øvelsesaktiviteten.. Vi kan desværre ikke garantere, at vi kan få fat i alle beboerne i et område. Vi håber på befolkningens forståelse overalt, hvor der måtte forekomme gener. Oftest vil operationerne - og dermed generne - være af meget kortvarig karakter, forklarer generalmajor Jørgen Høll.
Oplysninger om forventede områder med flyvninger kan ses på Forsvarets Støj-portal på Forsvaret.dk
Pressekontakt
Hans Michael Christiansen
Presserådgiver
72857149
42608842
Firma
Specialoperationskommandoen
Thisted Landevej 53
9430 Vadum,
Danmark
72857149
42608842