26/01-18
-
Pressemeddelelse
Pas på du ikke bliver snydt
Du kan blive snydt, når du indleverer dit defekte elektronik til reparation.
Pas på din computer og mobiltelefon, når de går i stykker
Tusindvis af danskere kender problemet. Mobiltelefonen ligger på fortovet med smadret skærm eller computeren et gået i generalstrejke efter et møde med en væltet cola. Det kræver akut hjælp. Hurtigt og pålideligt. Og man må som forbruger manøvrere i et virvar af butikker, der tilbyder reparation og service.
Hos Super Mac Service ser og hører vi ofte, at vores kunder har været udsat for grov fusk med deres mobiltelefoner og computere, når de er gået i stykker og blevet indleveret til reparation.
Blandt de grove eksempler har vi blandt andet set, at en original harddisc i en computer har været byttet til en uoriginal og derfor ikke var kundens eget ved afhentning. Vi har også haft en sag, hvor et bundkort fra 2015 var udskiftet med et to år ældre, hvilket fik kunden til at gå til politiet.
Det er en rigtig ærgerlig oplevelse for den enkelte forbruger. Men det er også skidt for de aktører i branchen, der gerne vil levere et godt og reelt stykke arbejde.
Som forholdene er i dag, er det nemt at slå sig op som IT-reparatør uden nogen formel uddannelse. Det har desværre også medført, at der er kommet adskillige brodne kar i branchen og forbrugeren skal se sig ekstra godt for, hvis ikke man vil risikere at blive udsat for fusk og snyd.
Super Mac Service siger:
1) Flere reparatører udnytter mere eller mindre bevidst, at kunderne ikke har indsigt i deres egen elektronik. Eller også har reparatøren bare ikke kompetencen til at udføre sit arbejde korrekt.
2) Tjek om muligt din reparatørs omdømme online, inden du beslutter dig. Noter serienummer på dit produkt når du afleverer. Takker du nej til service, så sørg for at fejlen er den samme når du får dit produkt retur, som da du afleverede.
3) Opstår der en tvist med den pågældende reparatør bør du henvende dig til Forbrugerklagenævnet.
Relevant information
Mac reparation
https://www.supermacservice.dk
Pressekontakt
Kasper Vesterbøg Antonisen
32961330
26123854