Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/09-20   -   Pressemeddelelse

Isabella opgraderer med ny teltfabrik i 2021

Med en ny moderne fabrik i Polen vil fortelts-producenten Isabella fra Vejle skabe grundlag for yderligere vækst og sikre produktionen i fremtiden, som ser lys ud for den vejlensiske virksomhed.

Den 15 juli 2020 blev det første spadestik taget til en splinterny og forbedret Isabella teltfabrik. Den nye fabrik skal efter planen indvies i Juli 2021, hvorefter 150 forventningsfulde medarbejdere fra Isabella Polen flytter ind i den 7.000 m2 store fabrik.
”Gennem de sidste 20 år har vi produceret vores produkter i lejede lokaler i Lubawa. Nu får vi vores egen topmoderne fabrik, som giver os mulighed for at effektivisere produktionen og ruste os til den vækst, vi forventer at opleve i de kommende år”, fortæller CEO for Isabella, Morten Kjeldsen.

Fakta om byggeriet:
- Fabrikken bliver 7.000 m2
- Opstart juli 2020
- Færdig juli 2021
- Den nye Isabella fabrik kommer til at ligge på en 20.000 m2 stor grund i et industrikvarter med andre industrier i Lubawa, Polen.
- Den 24/8 2020 var en milepæl i byggeriet. Her afholdte Isabella ledelsen og de ansatte på fabrikken i Polen en såkaldt ”Hjørnestensceremoni”. Efter polsk tradition blev hjørnestenen nedlagt i det nye byggeri med en sten fra Søren Odgaards (Isabellas grundlægger) tidligere ejendom i Danmark. Med denne sten i fundamentet på den nye fabrik, er Isabella Danmark og Isabella Polen forbundet på en smuk måde.


Relevant information

Download billeder af byggeriet:
https://www.skyfish.com/sh/e8295e603a4adf78cabea2b287106df195906b6d/1ae30393/1796305



Pressekontakt

Morten Kjeldsen
CEO Isabella
  +45 75 82 07 55

Firma

Isabella A/S
Isabellahøj 3
7100 Vejle, Danmark

  75820755

www.isabella.net

Modtag nyheder fra Isabella A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater