29/09-20
-
Pressemeddelelse
Isabella udvider luftfamilien og puster nyt liv i gammel kending
Isabellas 2021 program byder på en lang række af spændende nyheder udviklet til både rejsende- og stand campister. Bl.a. har det prisvindende Isabella Air Cirrus 400 givet Isabella mod på at udvide luftfamilien og byde velkommen til tre nye familiemedlemmer. Dertil kommer en vaskeægte fortelts-klassiker tilbage i sortiment.
En succes er værd at bygge videre på. Derfor udvider Isabella nu luftteltssortimentet og byder velkommen til tre nye medlemmer af ”Isabella Air familien”. Familieforøgelsen består af en ny lillebror, Cirrus 300. Samme elegante design og holdbare materialer – bare 3 meter i bredden. Dertil har Cirrus brødrene fået to luftsolsejls-kusiner i samme elegante North farver; Arc og Y. ”Y solsejlet er lavet i et innovativt og eksperimentelt design i den velkendte Isabella topkvalitet”, fortæller Aga Gadkowska, udviklingschef hos Isabella.
Gammel kending i nye klæder
Efter utallige forespørgsler fra campister i hele Europa relancerer Isabella en gammel kending klædt i nye klæder. Det populære Forum fortelt kommer igen på markedet. Denne gang som Forum Etna. ”Det nye Forum fortelt har mange ligheder med det tidligere. Den største forskel er dog stel og farve. Forum er lavet til fastliggere og fås nu kun med Megastel. Vi har designet det i den nye kollektionsfarve ”Etna”, forklarer Aga Gadkowska.
Satser stærkt på udstyr til autocampere og vans
Isabella præsenterer også en række nyheder til autocampere og vans. En af de store autocampernyheder, er det nye letvægts Levo Cosy Corner og Levo læsejl til at skabe skygge og læ foran autocamperen. ”Autocampere og vans er et opadgående marked. Vi har derfor stort fokus på at udvikle smart og funktionelt udstyr, der passer på både autocampere og vans”, fortæller Morten Kjeldsen, CEO hos Isabella. I alt tilbyder Isabella nu 12 produkter, der passer til autocampere og vans – både indenfor luft- og stangtelte.
Nye farver og gensyn med harlequin
Til 2021 sæsonen udgår Flint kollektionen og erstattes af den mere varmblodet Etna kollektion. ”Etna er inspireret af landskabet fra Middelhavsområdet. Det er varme og naturlige farver af ”valnød” og ”vulkan”. De mørke nuancer i Etna er særlig praktisk for dem, som ligger fast på samme campingplads hele sæsonen”, siger Aga. Etna kommer i 2021 til udtryk i Forum, Penta og Magnum forteltene.
En anden designnyhed er, at harlequin-striberne vender tilbage i gavlene på Isabellas fortelte. ”Harlequin giver mere liv til teltene, og er en meget genkendelig Isabella detalje. Denne nye og moderne version af harlequin har et asymmetrisk mønster og tonede farver, der passer til alle tre Isabella-farvetemaer”: North, Dawn og Etna, uddyber Aga.
Robust opbevaringstelt til fastliggere
En anden Isabella nyhed er det rummelige Isabella Mega Space. Isabella Mega Space er et fritstående opbevaringstelt konstrueret med Megastænger. Opbevaringsteltet er særligt udviklet til fastliggere og står stabilt i ustadigt vejr.
Hidtil dybeste solsejl
Loggia er et nyt letvægts-solsejl designet til rejsecampister. Med en dybde på hele 2,70 meter, er Loggia det hidtil dybeste solsejl i Isabellas brede udvalg af solsejl. Loggia sættes direkte på campingvognen og sættes op ved hjælp af blot 3 letvægts CarbonX stænger.
Relevant information
Se alle Isabellas 2021 nyheder her
https://www.skyfish.com/sh/11a444ecf89e547a5cda8749dd1816342fb89f37/1ae50394/1785146
Pressekontakt
Claus Ikjær Husballe
Salgschef
+45 75 82 07 55