Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/11-16   -   Pressemeddelelse

FARMlog sagde nej til løverne og har nu ni beskæftiget

Indehaver er virksomheden FARMlog, Margit Skovbjerg, takkede pænt nej i Løvens Hule til investorernes tilbud. Det har vist sig at være et godt valg. Nu har virksomhederne ni beskæftigede og fuld fart på udvikling af nye produkter og internationalt salg.

Da Margit Skovbjerg sagde nej til at modtage investering i DR-programmet Løvens Hule var det med en fast overbevisning om at hendes virksomhed sagtens kunne klare skærene med de eksisterende investorer.

"Jeg søgte investorer til mine ene virksomhed FARMlog mink, men investorerne i Løvens Hule var mere interesserede i min anden virksomhed FARMlog Svin. Jeg har allerede en investor i denne virksomhed, og var derfor ikke interesseret i deres tilbud." siger Margit Skovbjerg, der udover at være landmand også har en MBA i ledelse og strategi.

Hendes virksomheder har specialiseret sig i at udvikle og forhandle digitale managementsystemer til landmænd, herunder minkavlere og svineproducenter. Det foregår via apps, der på en smartphone giver overblik over sundhedstilstand, medicinforbrug og forestående arbejdsopgaver for landmanden. Det hele er samlet på en overskuelig brugerflade, der i realtid giver landmanden et overblik, når han står ude i stalden.

App'en sætter landmanden i stand til lave de daglige registreringer direkte på staldgangen, herunder medicinforbrug og dødfald. Dette giver et godt overblik over sundhedstilstanden, og giver landmanden mulighed for at forbedre dyrevelfærden og dermed forbedre økonomien.

"Vi har ikke haft problemer med at finde investorer til FARMlog Svin, og det var medvirkende årsag til at jeg sagde nej i Løvens Hule. Vi har et godt produkt, og et godt samarbejde med vores eksisterende investor. Siden optagelserne til Løvens hule er der sket en del i begge virksomheder" fortæller hun.

Blandt andet har FARMlog introduceret app'en FARMlog Svin, der i løbet af den første måned er i brug i 75 danske svinebedrifter. Interessen for FARMlog er overvældende, markedet forventes at være meget stort og i 2017 går Margit i gang med en internationalisering.

Også den del af FARMlog, der retter sig mod minkavlere er under hastig udvikling. Margit har udviklet en vægt, der er udformet som et legetøj, så dyrene selv hopper op i den og bliver vejet automatisk. På den måde kan landmanden holde øje med dyrenes sundhed og tilvækst. På få måneder har FARMlog solgt flere end 1.000 af disse vægte.

"Vores oplevelse med investorer er, at de er interesserede, hvis man har et godt produkt og en professionel tilgang til iværksætteri. Hvis man samtidig brænder for sit produkt, så er der mange muligheder for at få et godt og tæt samarbejde med investorer," mener hun. Margit Skovbjerg var i 2015 nomineret til Årets Kvindelige Iværksætter, Årets Guldkantsiværksætter, for sit arbejde med at digitalisere landbrugserhvervet.

Pressekontakt

Margit Skovbjerg
Direktør FARMlog
  +45 28 71 76 36

Firma

FARMlog Svin ApS
Sdr. Svenstrupvej 3
7830 Vinderup, Danmark

   +45 28 71 76 36

http://farmlogsvin.dk

Modtag nyheder fra FARMlog Svin ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater