Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/03-17   -   Pressemeddelelse

Gellerupparken: Den nye terrasse gør hele forskellen for ilsjælene i fodboldklubben ACFC

For ildsjælene i Gellerups fodboldklub ACFC er tredje halvleg og fællesskabet i klubben ligeså vigtigt som kampene på grønsværen - men indtil nu har de manglet et uderum, hvor de kan samles.

Nogen gange kan en enkel terrasse i træ gøre hele forskellen.

Foran ACFC's klubhus har entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersens håndværkere netop lagt sidste hånd på en træterrasse, som også er sponsoreret af Enemærke & Petersen. Fodboldklubben ligger i Gellerupparken, det udsatte boligområde, som i disse år er under gennemgribende omdannelse til et inkluderende og åbent bykvarter i et samarbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune. For ACFC's formand Afif Abdallah er terrassen et vigtigt - omend mindre - skridt i netop dén retning. Her kan områdets beboere nu holde tredje halvleg, strække ud sammen eller slå sig ned og betragte udfoldelserne på grønsværen.

Sporten samler og inkluderer
For Afif Abdallah er sporten en vigtig samlende brik i den positive udvikling, der er i fuld gang i boligområdet i disse år: "Gellerupparken vil fremover blive præget af åbenhed og inddragelse. Og fællesskabet og aktiviteterne omkring fodboldbanen er medvirkende til den udvikling. Derfor har vi brug for steder som det her - hvor alle er velkomne." Fortæller Afif Abdallah om den ellers så beskedne tilføjelse til klubhuset.

Fokus på de unge fodboldspirer
Områdets unge beboere er en gruppe, som fodboldklubben særligt gerne vil tiltrække og således åbne dørene for fællesskab og sjove oplevelser. Og med Danmarks bedste kunstgræsbaner, masser af fodboldarrangementer og nu en ny terrasse har ACFC efterhånden rigtigt gode muligheder herfor. "Vi har fået et fantastisk nyt samlingssted her foran vores klubhus. Det er blevet mere imødekommende for de mange nysgerrige børn og unge fra området som kigger ind." Slutter Afif

Terrassen foran ACFC's klubhus i Gellerupparken er bygget og sponsoreret af entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen.

Billeder


Pressekontakt

Peder Johansen
Direktør for kunder, marked og forretningsudvikling i Enemærke & Petersen
  91376708

Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater