Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/04-17   -   Pressemeddelelse

500 dage uden arbejdsulykker på kæmperenovering i Aarhus



Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen har sat turbo på indsatsen for det sikre arbejdsmiljø - og nu har virksomhedens håndværkersjak på Rosenhøj-renoveringen netop fejret 500 dage uden fraværsgivende arbejdsulykker.

"500 dage uden arbejdsulykker er lang tid på en byggeplads, og det kan kun lade sig gøre ved en fælles indsats fra alle - både håndværkere og funktionærer" fortæller Jan Weber Svejstrup, arbejdsmiljøkonsulent i Enemærke & Petersen på renoveringen af Rosenhøj-området i Aarhus. Her har byggepladsen, hvor der renoveres 840 lejligheder, netop rundet 500 dage uden arbejdsulykker med fravær til følge. Jan Weber Svejstrup peger på, at en øget kommunikationsindsats har været afgørende for, at medarbejdere bliver bevidste om farlig adfærd: "Vi har arbejdet rigtigt meget med at italesætte den måde, vi arbejder på byggepladsen og øge bevidstheden om de små beslutninger, der kan have store konsekvenser. Vi kalder det 15 sekunders reglen: At stoppe op før vi kaster os ud i en opgave, tænke forløbet igennem og afværge at vælge de lette, men potentielt farligere løsninger."

Lige ved og næsten
På Rosenhøj-byggepladsen har forebyggelsen af arbejdsulykker også indebåret et kig på de gange, det har været tæt på. "Vi har registreret ca. 100 hændelser, hvor en medarbejder har været tæt på en ulykke, men der heldigvis ikke er sket noget. Hver hændelse er blevet til en videndelingshistorie, som har kørt på en skærm i vores kantine. Og så har vi trukket lod om biografbilletter hos dem, der har indgivet en historie for at give et ekstra incitament til at videndele." siger Jan Weber Svejstrup der fortæller, at netop det kontinuerlige fokus på sikkerhed gør forskellen: "Når vi hele tiden mindes om at passe på os selv og vores kollegaer, bliver det en del af vores bevidsthed og vores måde at arbejde på."

Arbejdsmiljøindsats i hele virksomheden
Det er ikke kun på Aarhus-byggepladsen, at der er spot på sikkerheden. Enemærke & Petersen iværksatte i starten af 2016 en række ekstra arbejdsmiljøtiltag for hele virksomheden, fortæller adm. direktør Henrik Mielke: "Når der sker en arbejdsulykke, sender vi nu en ulykkesflyer ud til alle vores byggepladser og kontorer i hele Danmark. Her beskriver vi ulykken og hvad der kunne være gjort for at forhindre den. På pladserne har byggelederne haft stort fokus på dialog og at udvikle et fælles sprog omkring sikkerhed. For eksempel om at huske de 15 sekunder, man lige skal bruge på at tænke sig om". Indsatsen betyder, at virksomheden i 2016 havde en ulykkesfrekvens på 13,2. Henrik Mielke kan også røbe, at målene for 2017 er endnu mere ambitiøse: "Nu skal vi ned under de 13 og blive endnu bedre til at videndele - især om tæt på-hændelserne, som de har været så gode til på renoveringen af Rosenhøj."

Billeder


Pressekontakt


Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.