Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/06-17   -   Pressemeddelelse

Video: Unge arkitekter har foden indenfor i byggeriets strategiske partnerskab TRUST



I en ny video giver byggeriets store nye strategiske partnerskab TRUST et indblik i, hvordan partnerskabet inviterer unge tegnestuer fra vækstlaget i dansk arkitektur med ind i samarbejdet.

"For os som ung tegnestue betyder det rigtigt meget at arbejde med projekterne i TRUST, fordi det giver os en mulighed for at få indblik i en del af branchen, som normalt er meget svært at opnå." Arkitekt Christopher Carlsen har inviteret kameraet indenfor i de kælderlokaler på Frederiksberg, som huser Tegnestuen Lokal. Christopher og partneren Morten Bang er blandt de unge arkitekter, som lige nu er med til at idéudvikle og skitsere på en række skole- og uddannelsesprojekter i det strategiske partnerskab TRUST.

Rugekassen for vækstlaget i arkitekturen
Med videoen gives et indblik i, hvordan unge arkitektvirksomheder inviteres ind i TRUST-samarbejdet: "I TRUST har vi nogen af landets bedste skolearkitekter med solide kompetencer indenfor undervisningsbyggeri og arkitektur, men vi har også brug for inspiration udefra." fortæller ressourcechef i TRUST, Uffe Bay-Smidt "Derfor har vi etableret begrebet Rugekassen, hvor vi inviterer specialister og yngre, kreative kræfter ind i arbejdsprocesserne og et etableret samarbejde, så der kan være fokus på idéudvikling."

Specialister og nye perspektiver
Og den unge tegnestue har noget at byde ind med: "Jeg tror, at vi kan tilbyde friskhed og nye perspektiver, som de etablerede aktører der er en del af TRUST måske ikke kommer til som det første. Vi har netop ikke arbejdet med den her typologi i de sidste 20-30 år, men kommer fra en helt anden vinkel." fortæller Christopher Carlsen fra Tegnestuen Lokal, som bakkes op af Uffe Bay-Smidt fra TRUST: "Det er vores erfaring at specialister og unge arkitekter udefra har en meget positiv indvirkning på vores projekter. De kommer ind i en etableret organisation, de kommer med en energi, en dynamik, en anden holdning og det skaber dynamik i vores laboratorium."

Om TRUST
TRUST er Københavns Kommune strategiske partner på byggeri indenfor børne- og ungeområdet, og omhandler udvidelse og renovering af eksisterende skoler, fritidshjem og daginstitutioner samt nybygning af daginstitutioner. TRUST består af entreprenørvirksomheden Enemærke og Petersen, KANT arkitekter, arkitektfirmaet Nøhr & Sigsgaard, Dominia, Norconsult og GHB Landskabsarkitekter. Samlet estimeres opgaven at have en værdi på op mod 2,3 milliarder kroner over fire år.


Relevant information

Video: TRUST - og rugekassen for idéudvikling
https://youtu.be/C_m271RYbMA


Pressekontakt


Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater