Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/08-18   -   Pressemeddelelse

Ny direktør for Enemærke & Petersen i Vestdanmark



Thomas Krogh er ny forretningsområdedirektør for Enemærke & Petersens afdelinger i Aarhus og Aalborg. Den nye direktør har ambitioner om at styrke væksten igennem bl.a. et øget fokus på nybyggeri og introduktion af strategiske partnerskaber til det jyske marked.

”Jeg ser et godt vækstpotentiale, fordi Enemærke & Petersen har skabt et solidt fundament i de år, de har været i Aarhus og Aalborg med omfattende renoveringssager indenfor den almene boligsektor.” Sådan svarer Enemærke & Petersens nye forretningsområdedirektør Thomas Krogh på spørgsmålet om, hvad der lokkede ham til positionen som spydspids i vest, og fortsætter: ”Vores afdelinger i vest skal omsætte for 600 mio. kr. i 2020 – derfor skal vi fortsat udvikle og vækste på renovering af almene boliger. For mig er Enemærke & Petersens sociale værdier og ledelsesprincipper med fokus på mennesker et stærkt udgangspunkt for den vækst. Dem skal vi fortsat bruge som løftestang for nye og varige kunderelationer og det gode samarbejde.”

Nybyggeri og strategiske partnerskaber i fremtiden
Den nye direktør spotter samtidigt interessante tendenser i forretningen, som han ser muligheder i at bringe til Vestdanmark: ”I København er Enemærke & Petersen godt inde i det strategiske partnerskab TRUSTs andet år og erfaringerne med partnerskaber glæder jeg mig til at diskutere med kunderne i vest. Nybyggeri er også en af organisationens nyere fokusområder og vi går snart i jorden med nye ungdomsboliger i Rosenhøj i Aarhus – jeg ser helt sikkert muligheder i nybyggeriet.” konkluderer Thomas Krogh.

Dybt branchekendskab
Thomas Krogh, er 47 år, uddannet bygningsingeniør, officer af reserven og har part 1 og 2 af MBA-uddannelsen. Han kommer til Enemærke & Petersen med en stor erfaring i projekt- og byggeledelse og en række ledelsestitler fra virksomheder som Rambøll, Jorton og Bombardier på CV’et. Thomas Krogh har også fungeret som selvstændig ledelseskonsulent i en årrække. Enemærke & Petersens administrerende direktør Henrik Mielke peger på kombinationen af branchekendskab, forretningsforståelse og ledelseserfaring som afgørende for valget af Thomas Krogh: ”Vi er stolte og glade over at kunne tiltrække en profil som Thomas. Han har et dybt branchekendskab og samtidigt favner han de sociale værdier og samarbejdsformer, vi sætter højt i Enemærke & Petersen.”



Billeder


Pressekontakt

Peder Johansen
Direktør for kunder, marked og forretningsudvikling i Enemærke & Petersen
  91376708

Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater