Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/06-19   -   Pressemeddelelse

Grønt seniorbofællesskab på vej til Fensmark



Brugsen i Fensmark og entreprenøren Enemærke & Petersen vil skabe et landsbyfællesskab til seniorer på Sydsjælland

Der er ambitiøse planer for seniorlivet i omegnsbyen Fensmark ved Næstved – to lokale aktører: Fensmark Brugsforening vil som grundsælger og Ringsted-entreprenøren Enemærke & Petersen vil som entreprenør opføre et seniorbofællesskab til lokalområdets aktive seniorer. ”Vi satser på Fensmark, fordi vi ved, at småbyerne kan noget særligt i forhold til fællesskab - og vi har alle sammen brug for, at være sammen med andre, især når vi bliver ældre. Derfor vil vi bygge et seniorbofællesskab, hvor beboerne både kan nyde fællesskabet og det aktive liv i grønne omgivelser – og trække sig tilbage i ro og mag, når de har brug for det.” Fortæller projektudviklingschef i Enemærke & Petersen, Jimmi Vinther Gravgaard.

Tæt på naturen
Seniorbofællesskabet kommer til at bestå af 36 rummelige lejligheder fordelt i tre punkthuse. På hver etage er fire lejligheder der bindes sammen af overdækkede, grønne vækstrum, hvor beboerne kan mødes i hverdagen og lave aktiviteter sammen. ”Bofællesskabets arkitektur fokuserer på, at beboerne omgives af det grønne og har masser af muligheder for et aktivt liv” fortæller Jimmi Vinther Gravgaard om byggeriet, som er tegnet af arkitektvirksomheden Mangor & Nagel, der bl.a. har kontor i Roskilde og udviklet i samarbejde med den lokale udvikler og koordinator Bjørn Bjerking for Fensmark Brugsforening a.m.b.a.

Sundhedshus er en del af projektet
Den fjerde bygning i projektet er Fensmarks nye sundhedshus, hvor læger, tandlæger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle har mulighed for at dele praksis i samspil med f.eks. fitness eller yoga-undervisere. ”Sundhedshuset gør det nemt for alle borgerne i Fensmark: De kan f.eks. gå til lægen og få genoptræning i ét og samme hus. Samtidigt kan de sundhedsprofessionelle få tværfaglig sparring i hverdagen. For beboerne i bofællesskabet er det naturligvis dejligt nemt og trygt at have læge, fys og fitness helt tæt på.” siger Jimmi Vinther Gravgaard.

Interesserede kan høre mere til informationsmøde om seniorbofællesskabet tirsdag d. 25.06.2019 kl. 19 og sundhedshuset onsdag d. 26.06.2019, kl. 19.00. Begge møder afholdes i Fensmark Brugsforening, Næstvedvej 2, 4684 Holmegaard

Billeder


Pressekontakt


Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater