Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-21   -   Pressemeddelelse

Enemærke & Petersen opkøber sydvestjysk entreprenørvirksomhed



Enemærke & Petersen har indgået aftale om at købe 60% af aktierne i entreprenørvirksomheden NemByg A/S, der har hovedsæde i Esbjerg. Enemærke & Petersen har en købsaftale på øvrige aktier i NemByg til overtagelse i slutningen af 2024.

-Vi opkøber en yderst veldrevet virksomhed med dygtige byggefolk, der virkeligt kender Syddanmark – og vi ser ind i en gunstig markedssituation i området lige nu, hvor det giver god mening for os at udvide vores aktiviteter her. Så for os har NemByg været et oplagt match.

Sådan fortæller Enemærke & Petersens adm. direktør Henrik Mielke om opkøbet af 60% af aktierne i NemByg og Mielke er ikke i tvivl om det potentiale, der ligger i nyerhvervelsen:
- NemByg har allerede foden indenfor på det almene område, men vi ser helt klart et uudnyttet vækstpotentiale her, som vi kan understøtte, da almene renoveringer er vores kernekompetence. Vi oplever, at vores erfaring og faglighed har en berettigelse i Sydjylland.

Selvstændig forretningsenhed
NemByg fortsætter som en selvstændig forretningsenhed med eget navn og ledelse, hvor Enemærke & Petersen kun understøtter forretningen, der hvor det giver mening.

- I hverdagen vil bygherrer, samarbejdspartner og medarbejdere således ikke mærke nogen forskel fra nu.
Siger Henrik Mielke, som glæder sig over, at NemByg ligesom Enemærke & Petersen også arbejder med både interessebaseret og integreret samarbejde:
-Det bliver disse åbne og nysgerrige samarbejdsformer, som kommer til at råde i vores interne samarbejde – og den form vi vil udvikle med vores samarbejdspartnere

Den oplagte tilføjelse til E&P-familien
Samarbejdsformerne er ikke det eneste Henrik Mielke kan nikke genkendende til hos NemByg:
- Virksomheden bygger på en håndværkerkultur ligesom Enemærke & Petersen, de har også en stor egenproduktion og et stærkt fokus på tilrettelæggelse og planlægning, som spiller godt ind i vores lean-tankegang. Så vi oplever, at NemByg er en oplagt tilføjelse til E&P-familien.
Henrik Mielke ser også, at opkøbet giver udviklingsmuligheder – hos Enemærke & Petersen:
Vi kan lære noget af NemByg. De har stor erfaring med erhvervskunder og i deres stærke fokus på produktion og processer ligger der helt sikkert viden, som vi kan nyde godt af.

Fakta om opkøbet
Købet af NemByg er alene betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse. Overtagelsen ventes at ske i løbet af 3-4 uger. Efter opkøbet fortsætter NemByg som en selvstændig forretning. NemByg-navnet fastholdes, og aktiviteterne og den daglige ledelse i virksomheden fortsætter uændret under Enemærke & Petersens ejerskab.

Fakta om Enemærke & Petersen
Enemærke & Petersen har ca. 700 medarbejdere, afdelinger i Ringsted, Glostrup, Odense, Aalborg og Aarhus og ejer desuden byggevirksomheden Raunstrup. Enemærke & Petersen har en omsætning på ca. 2,2 mia. kr. Størstedelen af omsætningen ligger indenfor almene boligrenoveringer, men entreprenørvirksomheden udfører også skolerenoveringer og -byggeri og nybyggeri af boliger. Enemærke & Petersen er ejet af MT Højgaard Holding.

Fakta om NemByg
NemByg har ca. 90 medarbejdere og har hovedkontor i Tjæreborg ved Esbjerg. NemBygs aktiviteter ligger primært indenfor boliger, erhverv, institutioner og pleje og omsorg.


Billeder


Pressekontakt

Anne Strandgaard
Presseansvarlig
  +45 41 86 63 04
Henrik Mielke
Adm. Direktør
  40147272
  40147272

Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele