Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/06-21   -   Pressemeddelelse

Byggepladser sparer tid og store penge, når håndværkerne giver en hjælpende hånd



I demonstrationsprojektet ”Den Hjælpende Hånd" har Enemærke & Petersens håndværkere og fagentreprenører hjulpet hinanden med mindre, kompetence-lette arbejdsopgaver – en ny publikation fra Værdibyg samler resultaterne op.

”Der er flere gevinster ved denne tilgang. De samlede byggepladsomkostninger mindskes, håndværkerne kan tidligere rykke videre til en ny sag – samtidig med at de beholder deres akkorder – og bygherren kan potentielt modtage sit byggeri før tid”, sådan fortæller Mette Skouenborg, seniorprojektleder hos Værdibyg, om resultaterne fra den nye publikation ”Den Hjælpende Hånd”.

55 % oplever for meget spildtid
3F lavede i 2016 en undersøgelse af arbejdsforholdene i byggeriet. Til spørgsmålet: ”hvad er du mest utilfreds med på din arbejdsplads?” svarede 55 % af de adspurgte, at der var for meget spildtid, fordi projekterne ikke var planlagt godt nok. Projektet “Den Hjælpende Hånd” tager nu livtag med vente- og spildtiden på byggepladsen og arbejder med at konvertere den til produktiv arbejdstid. Det handler om at hjælpe hinanden til bedre produktivitet – til alles fordel. Det sker ved, at håndværkerne hjælper hinanden med mindre, kompetence-lette arbejdsopgaver. Det giver en øget produktivitet og effektivitet, som nedbringer den samlede byggetid.

Forbavsende gode resultater
Hos Enemærke & Petersen anbefaler forretningsudviklingsdirektør Peder Johansen, at byggefolk tager et kig på publikationen: ”For os har Den Hjælpende Hånd-projektet været en øjenåbner og givet nogle forbavsende gode resultater – de erfaringer giver vi gerne videre. Publikationen er let at gå til og giver dig en masse baggrund og praktiske tips til at komme i gang med arbejdet og få højnet produktiviteten på byggepladsen”.



Relevant information

Klik her og download "Den Hjælpende Hånd"
https://vaerdibyg.dk/vejledning/den-hjaelpende-haand/


Billeder


Pressekontakt

Anne Strandgaard
Presseansvarlig
  +45 41 86 63 04
Mette Skouenborg
Projektleder i Værdibyg
  2964 6941
  2964 6941

Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele