05/07-21
-
Pressemeddelelse
Opkøb af entreprenørvirksomhed er en realitet
Enemærke & Petersen har netop fået konkurrencemyndighedernes godkendelse til opkøbet af entreprenørvirksomheden NemByg i Esbjerg. Direktør oplever, at opkøbet åbner muligheder på et marked i en gunstig udvikling.
-Vi har netop fået konkurrencemyndighedernes godkendelse og opkøbet er nu en realitet. Det betyder, at vi sammen med NemByg kan rulle ærmerne op. Vi ser ind i en gunstig markedssituation i Syddanmark lige nu og vi har opkøbt en yderst veldrevet virksomhed med dygtige byggefolk, der virkeligt kender området – så vi er ivrige for at få etableret et samarbejde, hvor vi både kan understøtte NemByg indenfor f.eks. alment byggeri og samtidigt nyde godt af deres erfaringer.
Sådan fortæller Enemærke & Petersens adm. direktør Henrik Mielke om opkøbet og Mielke er ikke i tvivl om det potentiale, der ligger i nyerhvervelsen:
- NemByg har allerede foden indenfor på det almene område, men vi ser helt klart et uudnyttet vækstpotentiale her, som vi kan understøtte, da almene renoveringer er vores kernekompetence. Vi oplever, at vores erfaring og faglighed har en berettigelse i Sydjylland.
Selvstændig forretningsenhed
Enemærke & Petersen køber i første omgang 60% af aktierne i entreprenørvirksomheden NemByg - og har en købsaftale på øvrige aktier i NemByg til overtagelse i slutningen af 2024. NemByg fortsætter som en selvstændig forretningsenhed med eget navn og ledelse, hvor Enemærke & Petersen kun understøtter forretningen, der hvor det giver mening.
Fakta om opkøbet
Efter opkøbet fortsætter NemByg som en selvstændig forretning. NemByg-navnet fastholdes, og aktiviteterne og den daglige ledelse i virksomheden fortsætter uændret under Enemærke & Petersens ejerskab.
Fakta om Enemærke & Petersen
Enemærke & Petersen har ca. 700 medarbejdere, afdelinger i Ringsted, Glostrup, Odense, Aalborg og Aarhus og ejer desuden byggevirksomheden Raunstrup. Enemærke & Petersen har en omsætning på ca. 2,2 mia. kr. Størstedelen af omsætningen ligger indenfor almene boligrenoveringer, men entreprenørvirksomheden udfører også skolerenoveringer og -byggeri og nybyggeri af boliger. Enemærke & Petersen er ejet af MT Højgaard Holding.
Fakta om NemByg
NemByg har ca. 90 medarbejdere og har hovedkontor i Tjæreborg ved Esbjerg. NemBygs aktiviteter ligger primært indenfor boliger, erhverv, institutioner og pleje og omsorg.
Pressekontakt
Henrik Mielke
Adm. Direktør
40147272
40147272
Firma
Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted,
Danmark
41866304
41866304
www.eogp.dk