Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/08-22   -   Pressemeddelelse

Ny byggeteknologi halverer ventetid og øger mulighed for DGNB-point



Entreprenør Enemærke & Petersen tester lige nu en digital sensor, der kan levere ’live’ data om fugtigheden inde i gasbeton til en iPad. Det sparer både tid og energiforbrug og kan betyde 6-7 færre funktionærtimer i forhold til manuel måling på sigt. Nysgerrig? Se den smarte sensor her.

Projektleder Danni Birkenfeldt fra Enemærke & Petersen sagde hurtigt ’ja, tak’, da han på en messe i Odense fandt ud af, at firmaet Maturix søger en samarbejdspartner, der vil være med til at udvikle en digital sensor, der kan måle fugtigheden i gasbeton. Som projektleder er han nemlig med til at totalrenovere 363 huse i Åhaven i Odense og synes, at det er en god idé, at Enemærke & Petersen bliver firstmovers på området:

- Fordelen ved at kunne modtage ’live’ data inde fra gasbetonen, er, at vi får et større vindue til at kunne reagere i, både hvis det går skidt eller går godt med fugtigheden. Vi skal huske at forny os hele tiden, og med det her nye redskab i værktøjskassen, kommer vi både til at spare tid og energi. Jeg har altid været glad for tekniske løsninger, og det er virkelig enkelt at bruge, siger Danni Birkenfeldt.

Bæredygtigt indeklima: Sådan!
I stedet for at sende et stykke gasbeton ind til et laboratorie med svartid på op til en uge eller få en medarbejder ud og notere data manuelt, så kan du med den digitale metode ikke kun spare tørretid og energi, men også funktionærtimer på sigt:

–Vi har kunnet halvere ventetiden, fordi data er tilgængelig med det samme, og vi kan spare 6-7 funktionær timer om ugen. Jeg kan også hurtigere varsle de næste i processen, og det sparer alles tid overordnet set. Og så taler det også lige ind i agendaen om bæredygtighed, fordi vi kan sikre og dokumentere et miljøvenligt indeklima, siger Danni Birkenfeldt.

Derfor er den nye teknik win-win-win:
1. Spar tid: Når du måler fugtigheden via en digital sensor, ligger al data er tilgængeligt ’live’ i skyen. På sigt kan den også vise en tendenslinje, der beregner, hvor længe du skal vente, før gasbetonen er helt tør.

2.Optimér energien: Den nemt tilgængelige data betyder, at du ikke skal bruge unødig energi på varme og forbrug, fordi affugtere og varme kun er på i det omfang, det er nødvendigt.

3.Få et forspring på bæredygtighed: Sensoren, der er genanvendelig, giver dig mulighed for at dokumentere, at husene ikke har indbygget fugt, og det er en fordel i forhold til at blive DGNB-certificeret.

Billedtekst: Danni Birkenfeldt begyndte at samarbejde med Maturix dette forår. De forventer produktet er tilgængeligt på markedet i start 2023. Foto: Stine Brondbjerg Erichsen

Billeder


Pressekontakt

Anne Strandgaard
Presseansvarlig
  +45 41 86 63 04

Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater