Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/06-23   -   Pressemeddelelse

Enemærke & Petersen går i jorden med sit første eget ejendomsudviklingsprojekt



Et grundstykke i Ry ved Silkeborg danner rammen om Ringsted-entreprenørens første ejendomsudviklingsprojekt, hvor entreprenøren selv står for hele udviklingsprocessen.

Enemærke & Petersens afdelingschef for ejendoms- og projektudvikling Torben Brix er en tilfreds mand, efter det første spadestik er taget til 64 nye familieboliger i Ry:

- I Enemærke & Petersen har vi arbejdet med projektudvikling af boliger for private aktører i en årrække. Her har vi har været med som sparringspartner og entreprenør fra de tidligste faser – derfor er det også faldet os naturligt nu at tage skridtet videre og selv gå i gang med at udvikle nye boliger.
Går ind i projekt- og ejendomsudvikling på flere niveauer
Enemærke & Petersen har en dansk kapitalfond og slutbruger i ryggen på dette projekt, og for entreprenøren handler det om at identificere muligheder for ejendomsudvikling og så gå ind i dem på den måde, der giver mening for forretningen, fortæller Torben Brix:

- I vores forretning går vi ind i projekt- og ejendomsudvikling på en række forskellige niveauer: Vi kan gå ind helt tidligt i de kæmpestore boligprojekter og være sparringspartner for f.eks. pensionskasserne eller arbejde sammen med projektudviklingsteamet hos MT Højgaard Property Development, som vi har gjort på nybyggeriet af Kildegården i Roskilde. Og nu går vi så også ind og finder og arbejder med grundstykker, vi selv ønsker at udvikle. Vores interesse ligger primært i mindre projekter med tæt lav bebyggelser, samtidigt med at vi stadig i høj grad virker som sparringspartner på andre ejendomsudviklingsprojekter.
DGNB-guld – og ambitioner for bæredygtighed fremover
De 64 boliger i Ry ligger på en attraktiv grund nær golfbanerne i den østjyske by og skal certificeres til DGNB Guld – og certificeringen er en selvfølge, fortæller Torben Brix:

-Det passer os rigtigt godt, at de private investorer er yderst bevidste om bæredygtigheden i projekterne og at de forventer DGNB Guld-certificering. I de senere år har vi arbejdet intenst med at udvikle vores organisation indenfor DGNB og bæredygtighed, bl.a. uddannede vi 30 byggefolk til DGNB-konsulenter på én gang i 2021. Vi har bygget boligprojektet BoligVærkstedet i Jernbanebyen med det ultralave C02-aftryk på 3,7 og vi har gang i en lang række genanvendelsesprojekter og arbejder sammen på kryds og tværs i branchen, bl.a. med Genbyg, som vi købte os ind i november. Så vi taler meget gerne med investorer og fremtidige bygherrer, der er nysgerrige på, hvor langt man kan gå i fht C02-aftryk og genanvendelse.
Når de nye familieboliger i Ry står klar i 2024, skal de lejes ud igennem en privat udlejer.

På billedet:
Torben Brix, Afdelingschef - Projektudvikling
Patrick Pihl Andersen, Projektchef
Foto: Claus Kjøngerskov

Billeder


Pressekontakt

Anne Strandgaard
Presseansvarlig
  +45 41 86 63 04

Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater