Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/09-23   -   Pressemeddelelse

Helt ny metode i brug på kæmpebyggeri – resultatet er færre fejl og mindre materialespild



Enemærke & Petersen har udviklet en ny digital bestillingsmetode til byggeprojekter, som nu er nomineret til Digitaliseringsprisen 2023 ved Building Awards. De foreløbige resultater af metodens pilotprojekt viser: Et mindre spild af materialer, at der spares tid på projektet, færre fejl og bedre arbejdsmiljø for håndværkerne.

Enemærke & Petersen bygger lige nu 500 boliger i Køge Kyst for PensionDanmark – et omfattende projekt, der kræver stor nøjagtighed i materialebestillingen. I et samarbejde mellem Enemærke & Petersens Proces- og Digitaliseringsafdeling og byggeledelsen i Køge er der udviklet en digital bestillingsmetode. Den kombinerer mængdeudtræk fra en BIM-model med et leverancesystem. Systemet giver derefter mulighed for mere præcise bestillinger af materialer.

Lidt for ofte på gefühl
-I byggebranchen bestilles materialer lidt for ofte ud fra gefühl, siger Enemærke & Petersens projektleder Stine Christensen, der til hverdag arbejder på nybyggeriet af Køge Kyst og fortsætter:

– den her metode giver os mulighed for at få be- eller afkræftet vores fingerspidsfornemmelser og faktisk handle på baggrund af fakta.

De foreløbige resultater viser, at pilotprojektet resulterer i mindre spild af materialer, sparer tid på projektet, giver færre fejl og bedre arbejdsmiljø for håndværkerne.

Mængdespecialister og byggeledelse i tæt samarbejde
Den digitale bestillingsmetode har Stine og en række kollegaer på byggepladsen på Køge Kyst udviklet over det sidste år. Her har proces- og mængdespecialisterne Katrine Voigt og Vaishnavee Sasitharan og processupporter Joachim Skovbogaard arbejdet helt tæt sammen med Stine Christensen og byggeleder Søren Constatin Brun. Sammen har mængdespecialisterne og byggeledelsen udviklet en metode til at trække materialemængder fra BIM-modellen og behandle dem og overføre dem til et digitalt leverancesystem, så leverandørerne får mere præcise tal og mål på, hvad og hvornår de skal levere. Leverandørerne bliver informeret om de materialer, de skal levere senest en uge før og dermed har de større mulighed for at levere korrekt og inden for tidsrammen.

Forenkle varebestillingsprocessen
- Formålet med den her mængdeudtræksproces, er at forholde os databaseret til byggeriet og derigennem forenkle varebestillingsprocessen.
Fortæller Katrine Voigt, der er en del Enemærke & Petersens Proces- og Digitaliseringsafdeling, som understøtter byggepladserne.

På Køge Kyst har Katrine arbejdet tæt sammen med byggeleder Søren Constantin Brun og han forklarer om den proces, de har været igennem sammen:
- Katrine har hjulpet os til at omsætte byggelederens sprog til datasprog. Vi kombinerer arbejdsbeskrivelserne med BIM-modellen og derfra kan de digitale løsninger overtage det tidskrævende arbejde med at måle hele bygningen op. Dette har ellers tidligere været en tidskrævende manuel proces. Den data overføres så til et leverancesite, som giver os og underleverandørerne et overblik over hvilke materialer, vi skal købe ind til byggeriet. Metoden betyder, at vi kan minimere materialespild og tidligt opdage, hvis der er fejl i tegningsmaterialet.

Sampak i IKEA-stil giver minimalt materialespild
Byggeleder Søren Constantin Brun fortæller, at de materialepakker byggepladsen nu får leveret, også resulterer i både forbedringer for klimaet og arbejdsmiljøet. Materialepakkerne minder nemlig lidt om de saml selv-pakker, som vi kender fra IKEA:
- Håndværkerne på byggepladsen får nu samlede pakker leveret til deres lokation med en række af de materialer, der skal bruges i det pågældende rum. De fleste af materialerne er udmålt på forhånd, det betyder, at færre af dem skal skæres til på stedet. Sådan mindsker vi byggestøv og støjgener og vi får et mindre materialespild, hvilket er bedre for klimaet. Samtidig betyder levering til håndværkernes lokation og de mere præcise udmålinger færre tunge løft, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet for håndværkerne.



På billederne fra venstre: Katrine Voigt, Stine Christensen, Joachim Skovbogaard, Vaishnavee Sasitharan og Søren Constantin Brun
Foto: Anne Strandgaard

Billeder


Pressekontakt

Anne Strandgaard
Presseansvarlig
  +45 41 86 63 04

Firma

Enemærke & Petersen
Ole Hansens Vej 1
4100 Ringsted, Danmark

  41866304
  41866304

www.eogp.dk

Modtag nyheder fra Enemærke & Petersen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater