18/10-16
-
Pressemeddelelse
Forlaget Liebhaverbøger udgiver i dag 12 bøger ved forfatteren Ulrik Huusom
En tolvgangsdebutant
Nu er det ikke længere nødløgnsbøger, e-brevbøger og samtale-såkaldte-bøger skrevet over en tynd kop te på en weekend, det gælder om, nu gælder det yndlingsbøger, liebhaberbøger:
Det er ikke uden grund, at de fleste foretrækker humor, sex og visualitet: Det er nemlig både sjovt og udbytterigt. Det er tilfældet for forfatteren Ulrik Huusoms værker, der tilligemed alle er holdt i både filosofisk og folkelig føling. I dag udkommer 12 bøger ved ham på Forlaget Liebhaverbøger.
For alle bøgerne gælder, at de overvejende er holdt i et saftigt sprog og mestendels rigt illustrerede.
I rækken af bøger er et bud på Søren Kierkegaards sygdom og Røv, kropsformernes filosofi, U-censurerede tankedagbøger I-III, skriftrækken Idé- og tankelaboratoriet I-III, der giver et indblik i hhv. undervisningsbranchens elev-, lærer- og ledelsesfilosofi, teknologifilosofi og en debatterende Liebhaverlov med "spektakulørte" teser. Hertil kommer hundefilosofi og gruens filosofi - One-liners, samt et par mindre håndbøger, blandt andet om de biopsykologiske oprindelser til den dominerende højre- og venstredrejning i det moderne menneskes politiske landskab.
Alle disse emner - og mere til - behandles oftest humoristisk, kyndigt og letforståeligt ved forfatteren.
Om forfatteren
Ulrik Huusom er lektor i filosofi, idéhistorie, friluftsliv og idræt på Sukkertoppen Gymnasium i Valby (NEXT >> Uddannelse København). Han har været gymnasielærer siden 2003. I dag udgives 12 af hans bøger inden for filosofi og ideernes historie på Forlaget Liebhaverbøger. En tolvgangsdebut.
Bøgerne udkommer 17. oktober 2016.
Forlaget Liebhaverbøger, 2016
Pressekontakt
Ulrik Huusom, redaktør
61770061
Firma
Forlaget Liebhaverbøger
Skov-Torupvej 10
4683 Rønnede,
Danmark
+45 61770061
www.liebhaverbog.dk