25/10-16
-
Pressemeddelelse
Nyt internationalt samarbejde tager udgangspunkt i Vordingborg
I Vordingborg kommune arbejder man målrettet med at øge de internationale relationer og eksportmulighederne for erhvervslivet. Et nyt dansk-estisk samarbejde mellem en lokal iværksætter og et estisk oversættelsesbureau fejres nu med en reception den 8. november 2016.
Tekstforfatter og kommunikationsrådgiver Lene Tissot Koch fra Ord for ord i Vordingborg og det estiske oversættelsesbureau Neon Translations har netop indgået en samarbejdsaftale, som kan få stor betydning for de lokale virksomheder. Derfor inviterer de til en fælles reception i Vordingborg den 8. november 2016.
Her vil deltagerne få mulighed for at netværke, møde lokale Lene Tissot Koch og Ly Tiido-Nurmetalo fra Neon Translations, høre oplæg om sproglige og kulturelle barrierer, samt betydningen af gode kommunikationsindsatser og oversættelser. Og selvfølgelig udbringe en skål for de fremtidsmuligheder samarbejdet bringer.
Nye muligheder
Ord for ord er en nystartet enkeltmandsvirksomhed med speciale i branding, strategi og content marketing. Neon Translations er et oversættelsesbureau, der gennem 16 år har foretaget oversættelser til og fra alle sprog. Virksomheden er ISO certificeret (9001:2008 og 17100:2015) og har 10 faste medarbejdere foruden en lang række freelancere tilknyttet.
Om samarbejdet med Neon Translations siger indehaver af Ord for ord Lene Tissot Koch:
"Gennem samarbejdet kan jeg nu tilbyde tekster til hele verden. Det betyder, at jeg udover udarbejdelse af fx markedsføringsmateriale, projektbeskrivelser og webtekster nu også kan tilbyde oversættelser og målrettede kommunikationsløsninger til danske virksomheder, der gerne vil eksportere. Jeg tror, at det har stor værdi, at man både har den lokale kontakt og den globale rækkevidde gennem én og samme virksomhed. Omvendt hjælper jeg naturligvis også gerne udenlandske virksomheder med tekster og kommunikation til det danske marked."
Baggrund for samarbejdet
Grundlaget for samarbejdet blev skabt under Estonian Week in Denmark i Vordingborg i maj måned. Her deltog i alt 23 estiske og 55 danske virksomheder, herunder estiske Neon Translations. En af drivkræfterne bag Estonian Week er det internationale netværk Global Business Vordingborg, som bl.a. Vordingborg Erhverv står bag, og herfra udtaler erhvervsservicechef Dan Holck-Hansen om samarbejdet:
"Eksport og internationalisering har stor betydning for virksomheder og iværksættere, så det er meget positivt, at der nu er lavet en aftale, som betyder, at en af vores lokale iværksættere kan nå ud over landets grænser."
Hvis man ønsker at høre mere om det spændende samarbejde, så kan man tilmelde sig receptionen "Tekster til hele verden" tirsdag d. 8. november 2016, kl. 14.00-16.00, på Marienbergvej 132, 4760 Vordingborg.
Relevant information
Læs mere om program og tilmelding her
http://www.ordforord.dk/tekster-hele-verden/
Pressekontakt
Dan Holck-Hansen
Erhvervsservicechef
+45 55 34 03 93
+45 91 25 60 00