24/10-16
-
Pressemeddelelse
QuickOrder Årets unge håb 2016 - ivækstprisen
Lucas, Andreas, Thomas og Mads fra Quickorder er blandt de nominerede til årets IVÆKSTpris for iværksættere. Teamet bag QuickOrder mente de havde alt at vinde, hvorfor de valgte at stoppe på deres studier samt jobs, for at gå all-in på deres idé. Et valg de i dag ikke har fortrudt. Allerede tilbage i 2015 rejste teamet første runde kapital, og siden hen er det kun gået en vej.
Ivækstprisen 2016 Årets unge håb:
Lucas, Andreas, Thomas og Mads fra Quickorder er blandt de nominerede til årets IVÆKSTpris for iværksættere.
Den 23. november løber iværksætternes prisuddeling, IVÆKSTprisen, af stablen. Og her er QuickOrder repræsenteret. Lucas, Andreas, Thomas og Mads fra virksomheden QuickOrder er nemlig nomineret til prisen Årets Unge Håb, som gives til iværksætteren under 25 år, som har bevist, at en ung alder ikke behøver at være en stopklods for succes. Det er første gang, at drengene og QuickOrder, er nomineret til en af de prestigefyldte priser.
Teamet bag QuickOrder mente de havde alt at vinde, hvorfor de valgte at stoppe på deres studier samt jobs, for at gå all-in på deres idé. Et valg de i dag ikke har fortrudt. Allerede tilbage i 2015 rejste teamet første runde kapital, siden hen har store virksomheder så som Metro Cash and Carry vist interesse for det unge start-up. Det fremadstormende team har skabt et elektronisk menukort, der er i gang med at revolutionere fremtidens restaurantbesøg. App'en der på en og samme tid gør ventetiden kortere for gæster og letter arbejdet for både tjenere og restaurantchefer. Deres system er at finde i flere restauranter rundt om i landet, og der kommer hele tiden flere til.
Danske iværksætterhelte bliver fejret:
IVÆKSTprisen er iværksættermiljøets egen pris, som hvert år hylder de dygtigste danske iværksættere. Prisen uddeles til virksomheder, der har udmærket sig på vækstskalaen, og handler om den gode iværksætterhistorie. Derfor er IVÆKSTprisens vindere ikke bare iværksættere, der oplever økonomisk succes men i lige så høj grad ildsjæle, der bryder rammerne og inspirerer andre med deres innovative ideer og vovede iværksættereventyr.
Det er publikum selv, der har indstillet virksomhederne til nominering. Herefter udvælger en jury de bedste kandidater, og til sidst er det igen op til publikum at stemme på de kandidater de finder mest værdige. Det er blandt andet IVÆKSTs 65.000 brugere, der indgiver deres stemmer. Succesfirmaer som GoMore, Billetto, CLC Bio og Zetland har tidligere kunne kalde sig vindere af IVÆKSTprisen - en pris der ofte har hjulpet iværksættere med at tage springet fra lovende til etableret virksomhed.
"Jeg tør godt sige, at uden IVÆKSTprisen ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag," siger urdesigner Christina Hembo fra Christina Design London. Christina Hembo vandt IVÆKSTprisen i både 2008 og 2009 og er i dag god for mange millioner.
Serieiværksætter Casper Blom er enig. Han vandt prisen Årets Unge Håb i 2012, og har i en alder af 23 år været involveret som partner eller ejer i 10 forskellige succesfulde virksomheder.
"IVÆKSTprisen er mere end bare en anerkendelse. Det har været en kickstarter for både min og mange andre iværksætteres karriere. IVÆKSTprisen er ofte en rigtig god indikator for, hvem der bliver de næste store iværksætterstjerner i Danmark," siger Casper Blom.
Jury hylder iværksætterpionerer
Den eneste pris, der er ude af publikums hænder, er Årets Jurypris, som kåres af IVÆKSTprisens jury. Årets Jurypris gives til en markant iværksætterprofil, som har gjort noget særligt for Danmarks iværksættermiljø og den nationale vækst i det hele taget. Tidligere vindere af Juryprisen er blandt andet Asger Aamund, Claus Meyer og Peter Aalbæk.
IVÆKSTprisen er arrangeret af erhvervsportalen IVÆKST i samarbejde med Google, PwC, Codan og ASE. Det er repræsentanter fra topledelsen hos disse firmaer, der udgør IVÆKSTprisens jury. IVÆKSTprisen blev første gang uddelt i år 2008.
IVÆKSTprisen 2016
â— Der uddeles seks publikumspriser til IVÆKSTprisen 2016: Årets Digitale Omstilling, Årets Idealist, Årets Kvindelige Iværksætter, Årets Vovehals, Årets Væksteventyrer, og Årets Unge Håb.
â— Publikum kan stemme på de nominerede fra 17. oktober til 18. november på www.ivækstprisen.dk
â— Prisfesten finder sted onsdag den 23. november hos PwC.
â— Siden 2011 er der også blevet uddelt en Jurypris. Tidligere vindere af Årets Jurypris er Claus Meyer, Anders Holch Povlsen, Asger Aamund, Preben Mejer og Peter Aalbæk Jensen.
â— IVÆKSTprisen bliver uddelt af IVÆKST i samarbejde med Google, PwC, Codan og ASE. Arrangementet blev første gang afholdt i år 2008.
Pressekontakt
Mads Wedderkopp
+45 27 85 09 87