Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/12-18   -   Pressemeddelelse

2019 RAM 1500 Hybrid på vej til Danmark



Den nye generation af RAM 1500 sætter en ny milepæl i pickupsegmentet, både hvad angår styrke, effektivitet og avanceret teknologi. Den kombinerer et yderst højt niveau af luksus med stor funktionalitet, som gør den til et utrolig alsidigt køretøj.

Her er blot nogle af de interessante nyheder i den nye RAM:

eTorque® Hybrid system
RAM kalder systemet for eTorque® og er et såkaldt “mild hybrid system”. Det består at en kombineret generator/elmotor og en lithium-ion batteripakke bagerst i kabinen. Hybridsystemet virker som et tilskud til benzinmotoren og kan bidrage med op til 170NM. Dette gør den i den lave ende af omdrejningsskalaen og mellem gearskift samt når motorens cylinderfrakoblingssystem er aktivt (kører på 4 cylindre). Derudover virker elmotoren som en starter, når motoren automatisk slukker ved stilstand (start/stop funktion) og giver en hurtig og blød opstart af motoren, når bremsen slippes. Resultatet er et reduceret brændstofforbrug på ca. 10%.

Sikkerhedssystemer
Med udstyrspakken “Advanced Safety Group” fås de nyeste sikkerhedssystemer. Pakken indeholder aktiv ”laneassist”, adaptiv fartpilot med ”Stop&Go” og aktiv nødbremse. Derudover får man 360 ”Surround View” Kamera som vha. fire kameraer skaber et billede af bilen set oppefra og derved giver det fulde overblik over bilens omgivelser. Det automatiske parkeringssystem som også følger med, kan tage over, når der skal parkeres, både parallelt og vinkelret. Bilen scanner selv området og vurderer, om der er plads, hvorefter den selv overtager styringen.

Interiør
Det er i kabinen, de største forbedringer er sket og den minder nu mere om en high-end luksusbil end en arbejdstruck. Der er mulighed for 3 siddepladser på forreste sæderække, hvilket er ideelt, hvis den skal indregistreres som varevogn.

Fra den 12" store touchskærm kontrolleres alt fra klimaanlæg til den justérbare luftundervogn. Den store skærm tillader, at man kan køre to applikationer på samme tid så der fx. både kan vises navigation og radio. Den har selvfølgelig Apple Carplay® og Android Auto.

Der er ikke sparet på lækre materialer i kabinen: Her kan findes alt fra ægte træ og metaltrimninger til sæder betrukket i premium læder som desuden både har varme og ventilation gennem små perforeringer i læderet.

Støjniveauet i kabinen er sænket takket være ekstra lydisolerende ruder og et aktivt ”noise cancelling” system. Harman Kardon® audio systemet giver en sublim lydoplevelse med hele 19 højtalere og en effekt på 900 watt. Det store panoramatag giver frit udsyn til himlen og et behageligt lys i kabinen.

Drivlinje
Drivlinjen består af en opdateret version af den velkendte 5,7L V8 HEMI og yder hele 400 HK og 550 NM. Kræfterne går igennem en højteknologisk 8-trins ZF automatgearkasse som umærkbart kører gennem gearene.

eCAR A/S i Randers har altid et stort udvalg af nye RAM pickuptrucks på lager til omgående levering. Vi kan bestille direkte ved fabrikken hvorved bilen bygges efter kundens specifikke ønsker. Derudover har vi adgang til det europæiske lager, hvorved en bil kan leveres klar til de danske veje på omkring 14 dage.

Relevant information

2019 RAM på lager ved eCAR Randers
https://www.2019ram.dk/

Læs mere i vedhæftede pressemeddelelse

Pressekontakt

Allan Simonsen
ejer
  50444222
  50596496
Mads Rasmussen
Sælger
  50444222
  22237048

Firma

eCAR A/S
Messingvej 1A
8940 Randers SV, Danmark

  50444222
  50596496

www.ecar.dk

Modtag nyheder fra eCAR A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater