14/11-16
-
Pressemeddelelse
Hvordan skal startups kunne ansætte talenter vi ikke har?
Manglen på kvalificeret arbejdskraft til startups er blevet en endnu større udfordring. Dansk Iværksætter Forening oplever en stor optimismefremgang blandt de næsten 1.000 deltagere i Iværksætterundersøgelsen 2016. Mere end hver 3. forventer at ansætte inden for de næste seks måneder, men hver 5. angiver nu, at én af deres største udfordringer er netop tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.
Hele 78 % af deltagerne har en positiv forventning til den økonomiske udvikling for egen virksomhed de næste seks måneder. Faktisk angiver hver 5. undersøgelsesdeltager i år en meget positiv forventning til det kommende halvår. Og mere end hver 3. angiver en forventning om at forøge antallet af medarbejdere det kommende halvår. Derfor er det foruroligende, at hver 5. undersøgelsesdeltager i år angiver, at én af deres største udfordringer er netop at finde tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Sidste år var det blot hver 7. undersøgelsesdeltager.
"Det er problematisk, at udbuddet af kvalificeret arbejdskraft er for lille. Det er endnu mere problematisk, at det tilsyneladende går den forkerte vej, for vi kan som iværksættere ikke bare sidde og vente på den næste generation af talenter,« pointerer Christian Walther Øyrabø, formand i Dansk Iværksætter Forening.
Tine Thygesen, bestyrelsesmedlem, medstifter af Founders House og StartupVillage udtaler:
"Manglen på kvalificeret arbejdskraft med den rette erfaring, motivation og kompetence er en afgørende udfordring for startups, det er der bred enighed om. Især i forhold til at skalere internationalt er det svært at finde folk, der har prøvet det før og kan tilføje konkret erfaring. Dette er desværre næsten umuligt både på den tekniske og på ledelses- og markedsføringssiden."
Iværksætterundersøgelsen 2016 er gennemført blandt Dansk Iværksætter Forenings medlemmer og interessenter. Undersøgelsen er gennemført for 5. år i træk og dokumenterer danske iværksætteres syn på iværksætternes vilkår og undersøger, hvilke udfordringer, der er de største nu og her.
For yderligere information, kontakt venligst:
Tine Thygesen, medstifter
Founders House og StartupVillage
27 20 28 50 / tine@foundershouse.dk
Christian Walther Øyrabø, formand
Dansk Iværksætter Forening
40 74 70 93 / cwo@d-i-f.dk
Pressekontakt
Christian Walther Øyrabø
Bestyrelsesformand i Dansk Iværksætter Forening
40747093
Firma
Dansk Iværksætter Forening
Undalsvej 6
3300 Frederiksværk,
Danmark
31513336
www-d-i-f.dk