09/11-16
-
Pressemeddelelse
Ny, spændende spiller udfordrer markedet for babyartikler
Intet er godt nok, når et lille, nyt familiemedlem melder sin ankomst, det er klart; men er det eksisterende vareudbud tilstrækkeligt? Den påstand vil Witt Babycare gerne afprøve, og med en række innovative og eksklusive brands i bagagen er de godt i gang med at udfordre det eksisterende - og traditionelle - varesortiment inden for babyartikler.
Den teknologiske udvikling har gjort hverdagen nemmere for forbrugeren inden for mange brancher, men når vi taler om babyartikler, har produktudviklingen måske ikke draget samme fordel af den udvikling.
Når vordende forældre går op opdagelse og indkøb i junglen af udstyr til den lille ny, ønsker Witt Babycare at overraske og åbne nye døre af muligheder, som forbrugerne ikke har set før. Et eksempel på Witt Babycares satsninger er et specialudviklet babynest fra det franske mærke, Red Castle. En babynest er en form for "rede" til dit barn. En stofseng, som kredser sig om barnet, så det føler sig trygt og varmt og minder om at ligge inde i moderens mave. Et babynest er blevet et 'must-have' for nye forældre, og markedet er i forvejen fyldt med dem. Så hvorfor endnu et?
Babynestens Rolls Royce
Red Castle har med deres Cocoonababy taget ikke bare ét, men flere skridt videre i forhold til de eksisterende babynests, og sørget for at barnets liggeposition altid er optimal - nemlig en kurvet position med hovedet rejst 20 grader, benene placeret lidt højere end halepartiet og med hænderne tæt på ansigtet. Denne position er med til at begrænse barnets "moro-reflekser" (spjæt med armene) kraftigt, og derved får barnet en længere og dybere søvn uden afbrydelser.
Materialet er et specialudviklet skum, der - i modsætning til det almindeligt anvendte memory skum - støtter, samtidig med at barnet kan bevæge sig. Dermed forhindrer Cocoonababy, at dit barn får fladt baghoved. En justérbar fodstøtte sikrer optimal liggeposition og et mavebælte fastholder barnet i den rette position; samtidig med at babyen føler ekstra tryghed pga det lette tryg på maven. Må vi præsentere babynestens Rolls Royce!
Jacob Nielsen, Product Manager, Witt Babycare udtaler: "Vi oplever, at forældre i stigende grad efterspørger produkter, der gør hverdagen nemmere og mere sikker uden at gå på kompromis med funktion, design eller kvalitet. Inden for områder som sundhed, sikkerhed og komfort, findes der i dag producenter, der udnytter den teknologiske udvikling til at sikre forbrugerne smartere, nemmere og bedre løsninger. Disse produkter ønsker vi at bringe ud til de skandinaviske forbrugere. Babynestet Cocoonababy fra Red Castle er et rigtig godt eksempel på sådan et produkt."
Cocoonababy er resultatet af mere end 10 års forskning. Udviklet i samarbejde med hospitaler og klinikker i Frankrig har Red Castle skabt den hidtil mest innovative, nyskabende og komplette babynest. Men dette babynest er blot et af mange innovative og eksklusive nye produkter, som Witt Babycare har fået ind på det skandinaviske marked.
Witt Babycare
Witt A/S er Nordens stærkeste brand house. Vi har agenturer for en lang række internationale brands, men udvikler og distribuerer også produkter under eget navn. Fælles for alle vores brands er, at der er tale om eksklusive og lækre produkter og apparater til hjemmet. Virksomheden er drevet af nysgerrighed over for nye, innovative produkter til dig som forbruger.
Witt Babycare er Witts afdeling for babyartikler. Her findes bl.a. 4moms, Red Castle, Beabé, VTech.
Læs mere om Witt Babycare her: witt.zone/wittbabycare/
Cocoonababy fra Red Castle koster vejledende: 1499,- DKK
Pressekontakt
Jacob Nielsen
+45 70 25 23 23