Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/12-16   -   Pressemeddelelse

Fra Hadsund til Kuwait - dansk smørepålæg flyves til boomende marked i Mellemøsten

Der er travlt hos Bodylab i Hadsund med at producere Proteinella, et sukkerfrit smørepålæg med chokoladesmag og højt indhold af protein. Den er nemlig blevet en megasællert i Kuwait, hvor en lokal fødevareimportør lige nu sælger mere, end han kan nå at køre ud til butikkerne.

Først en ordre i slutningen 2015, så to og pludselig er efterspørgslen steget eksplosivt efter danske special fødevarer i Kuwait.

"Vi har mange proteinprodukter her i Kuwait og Mellemøsten, men kvaliteten og smagen fra Danmark er helt speciel. Vi har nu et stort sortiment i fem butikker i Kuwait, og der kommer ordrer fra butikker i hele Mellemøsten," siger Kasaam Abbas, der selv henvendte sig til Bodylab i Hadsund for at finde nye produkter til markedet i Kuwait.

Særligt det smørbare Proteinella er med ét blevet et hit i Kuwait. Det rammer lige ind i en stigende trend om sundhed, høj fødevarekvalitet og fitness.

"Det er primært middelklassen, som er blevet meget interesserede i diæter og sundhed. De har typisk eksperimenteret med andre proteinberigede produkter. Vi har eksempelvis importeret fra USA og andre steder i Europa, men produkterne fra Bodylab rammer plet med deres smag og kvalitet i forhold til forbrugerne her i Kuwait," fortæller Kasaam Abbas. Han forventer, at boomet i salget i Mellemøsten de kommende måneder vil fortsætte.

Bodylab i Hadsund har sendt adskillige container til Kuwait, og nogle gange når efterspørgslen har været særlig stor, har det været nødvendigt at flyve Proteinella ind.

"Det lå egentlig ikke i vores forretningsplan at gå ind i Mellemøsten, men pludselig var importøren der, og så fik vi travlt. Efterhånden har de hele vores sortiment, og det har gjort, at vi har været nødt til at justere på vores ingredienser, blandt andet ved at fjerne gelatine fra visse af vores 140 produkter, så de er garanteret fri for svin," fortæller Casper Bach Jacobsen, der salgschef hos Bodylab.

Siden første ordre i slutningen af 2015 er forsendelserne blevet større og større og flere lande i Mellemøsten får nu danske fødevarer via den kuwaitiske importør. Han er ved at etablere en hjemmeside særligt for bodylabs produkter, og han forventer sig særligt meget af det saudiske marked i fremtiden.
"Vi får løbende henvendelser fra udlandet og vi har netop etableret egne webshops i hele Skandinavien. Vi oplever, at de nye markeder allerede kender til proteinprodukter, men vi adskiller os positivt ved at have fokus på kvalitet og udvikling af nye produkter," siger Casper Bach Jacobsen.


Om Bodylab
Bodylab Nutrition er en dansk, privatejet virksomhed, der producerer og forhandler kosttilskud, sunde specialfødevarer og proteinprodukter sportsfolk og den almindelige forbruger. Bodylab Nutrition er et brand under koncernen NutriNord, som beskæftiger sig bredt med udvikling, produktion og forhandling. NutriNord forhandler engros til andre forhandlere i hele Europa, blandt andet under private label.
Produkterne bruges af sundhedsbevidste forbrugere, som går op i at få dækket sit proteinbehov og minimere sukkerindtaget i en travl og aktiv hverdag. Træning og en sund livsstil prioriteres højt og de ønsker at styre uden om fristelser og dårlig samvittighed igennem dagen. Det behov dækker Bodylab gennem innovative fit lifestyle produkter, der skubber grænserne for, hvad man kan forvente af smag og kvalitet hos proteinrige fødevarer uden tilsat sukker. Fit lifestyle produkterne bruges som ernæringsforbedrede alternativer til klassiske søde sager og som proteinrige mellemmåltider igennem hverdagen, eksempelvis i skolen, på arbejdet og på farten.


Billeder


Pressekontakt

Rasmus Thorup Andersen
Adm. direktør
  96 52 55 25
  96 52 55 25

Firma

Bodylab v/NutriNord ApS
Plastvænget 3 D
9560 Hadsund, Danmark

  96 52 55 25
  96 52 55 25

http://www.bodylab.dk

Modtag nyheder fra Bodylab v/NutriNord ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater