Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
08/02-17   -   Pressemeddelelse

Spring ind i en taxi og kom gratis på klub



Den københavnske natklub VIVA investerer i taxiernes kamp mod Uber og giver gratis entre mod fremvisning af taxibon i hele 2017.

VIVA Natklub retter ryggen og stikker snuden frem i den anspændte og overophedede debat mellem taxiselskaberne og Uber. Sympatien ligger imidlertid kun et sted, og det er hos de etablerede taxiselskaber, derfor har natklubbens ejere besluttet at præmiere sine gæster med gratis entre, hvis de altså kan vise en bon eller e-kvittering fra et lovligt taxiselskab.

VIVA er den første natklub i bybilledet, der officielt støtter taxiselskaberne på denne måde. "Jeg ville elske at se flere natklubber følge trop. Jeg er ikke vild med, at Uber eskorterer penge fra Danmark til Bermuda - uden at betale skat! Og jeg er ikke vild med, at Uber unddrager sig regler og forpligtelser, som er lavet for at komme os, vores sikkerhed, økonomi og samfund til gode. Jeg er opdraget til at løfte i flok, det skinner igennem min egen forretning og er da også en af årsagerne til VIVAs nye tiltag. Forhåbentligt kan VIVA på denne måde være med til at sætte fokus på en vigtig debat og i samme ombæring hylde taxibranchen, der synes at have kæmpet en ulige kamp", fortæller Michael Douton medejer af VIVA Natklub.

Initiativet kommer i kølvandet på lanceringen af Danmarks nye taxi-app, MOOVE - en genistreg, der på lovlig vis giver Uber kamp til stregen. MOOVE vinker nemlig farvel til de hurtigtikkende taxametre og usikkerheden om rejsens pris. I stedet for byder appen på lavere faste priser, omfangsrig informationsservice samt mulighed for at bedømme både rejsen og chaufføren.

MOOVE, der er ejet af landets største taxiselskab, 4x48 TaxiNord/DanTaxi, glæder sig over VIVA Natklubs tiltag: "Vi synes det er en rigtig god ide, og vi sætter stor pris på opbakningen. Det er et uventet og friskt tiltag, som giver vores kunder merværdi, so what's not to love", lyder det fra Rasmus K. Sørensen kommunikationsansvarlig i MOOVE.

Klarer du aldersbegrænsningen på 30+ år, kan du komme gratis ind på VIVA Natklub alle fredage og lørdage mellem kl. 22.30 og 24.00 mod fremvisning af bon fra et lovligt taxiselskab eller fra taxi-appen MOOVE. Den gratis adgang gælder ikke kun for dig, men også for tre af dine venner.

####

Hvad: VIVA Natklub (30+)
Hvor: Vesterbrogade 2b, 1620 København V.
Hvornår: Hver fredag og lørdag mellem kl. 22.30 og 05.00.
Pris: Entreprisen er normalt 60 kr., men nu kan du, og op til tre af dine venner, komme gratis ind i tidsrummet 22.30-24.00 mod fremvisning af bon fra et lovligt taxiselskab.


Relevant information

WEB
http://www.vivacph.dk

Følg VIVA Natklub +30
https://www.facebook.com/vivanatklub30plus/


Pressekontakt

Michael Douton
Medejer
  81 750 115

Firma

VIVA Natklub
Vesterbrogade 2b
1620 København V, Danmark

  26607666

http://www.vivacph.dk

Modtag nyheder fra VIVA Natklub på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire