Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/02-17   -   Pressemeddelelse

Danske MapsPeople skal levere indendørs navigation til verdens største mobilmesse

Den danske Google darling, MapsPeople, som også er førende på markedet for indendørs navigationsløsninger, skal nu levere indendørs navigation til 100.000 besøgende på verdens største mobilmesse - Mobile World Congress 2017. Den danske succesvirksomhed har indgået en historisk aftale med Fira Barcelona, messecenteret hvor verdens største event for mobile løsninger hvert år afholdes.

Mobile World Congress er med sine 100.000 årlige besøgende verdens største messe for mobilteknologi, og de allerstørste spillere fra branchen er hvert år at finde på messen. Messen afholdes i det enorme messecenter, FIRA Barcelona, og er spredt over 8 udstillingshaller, som til sammen dækker 240.000 m2 of indeholder 45 restauranter og 2 helikopterlandingspladser.

MapsPeople er blevet udvalgt af FIRA Barcelona og GSMA, arrangørerne af eventet, til at levere indendørs navigation, som bliver en del af den officielle MWC 2017 app.

"Det er en yderst attraktiv kunde for os. Både fordi, det er en fantastisk reference, men også fordi alle de største virksomheder fra vores branche kommer i berøring med MapsIndoors under messen. Det har en meget stor værdi, og vi glæder os meget til at løfte opgaven og til at se, hvad den kan føre med sig," siger CCO i MapsPeople, Jonas Berntsen.

MWC skal via Google Maps bindes sammen med resten af Barcelona

Et af de helt centrale elementer for Fira Barcelona i valget af leverandør var, at de indendørskort skulle kunne forbindes med resten af byen. Gæsterne skal let kunne få en rute fra deres hotel og helt ind til en specifik stand på messen. Og fordi MapsIndoors er bygget på Google Maps, er netop overgangen fra udendørs navigation til den indendørs en mulighed. Deltagerne kan med MapsIndoors ligeledes lave deres egne helt personlige dagsplaner over de stande, de vil besøge i de enorme haller og få den mest optimale rute rundt på messen. Og netop messens størrelse gør denne feature vigtig. Antallet af besøgende giver endnu en udfordring: Netadgang. Derfor var det også et centralt parameter for Fira, at MapsIndoors kan fungere offline.

For at skabe en totaloplevelse for både slutbrugeren, udstillerne og arrangørerne samarbejder MapsPeople med to internationale spillere om opgaven: Franske Polestar er eksperter i indendørs positionering, som ikke kun giver brugerne navigation i de enorme haller, men også giver arrangørerne vigtig information om, hvordan de besøgende bevæger sig rundt på messen. Spanske MOCA en digital platform til brug i forhold til proximity marketing og push-beskeder til brugerne, som udstillerne kan drage stor nytte af. I samarbejde leverer de 3 virksomheder en vigtig digital platform, som arrangørerne forventer bliver brugt flittigt under hele MWC 2017. I 2016 downloaded 48 % den officielle MWC app, og der er en klar forventning om, at det tal bliver markant højere i 2017.

Mobile World Congress 2017 finder sted fra den 27. februar - 2. marts 2017.

Om MapsPeople
MapsPeople er en af de førende leverandører af indendørs wayfinding, bygget på Google Maps. Deres kerneprodukt, MapsIndoors, er en interaktiv indendørs wayfinding platform, målrettet lufthavne, messecentre, universiteter, indkøbscentre og hospitaler. MapsPeople's kundeportefølje tæller en lang række danske og internationale kunder, såsom Københavns Lufthavn, SDU, AAU og City, University of London. MapsPeople blev grundlagt i 1897 som et traditionelt kortfirma, men har de seneste 7 år fokuseret på kortløsninger bygget på Google Maps. MapsPeople er Google for Work Premier Partner.

Relevant information

Læs mere om løsningen her:
https://www.mapspeople.com/showcases/mobile-world-congress


Billeder


Pressekontakt

Mette L. Moore
  +45 53 76 09 19

Firma

MapsPeople A/S
Stigsborgvej 60
9400 Nørresundby, Danmark

  53760919
  53760919

www.mapspeople.com

Modtag nyheder fra MapsPeople A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater