Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/01-17   -   Pressemeddelelse

Unik gourmet-bog skaber bro mellem tyske og danske ledere



Happy Business - Happy Gourmet er en ny bog, der byder på den allerbedste gastronomi fra grænselandet mellem Tyskland og Danmark. Den er samtidig et overflødighedshorn af spændende tanker om glad, positiv ledelse.


Brænder du for sublim ledelse og gastronomi i verdensklasse?

Ser du en gevinst i at styrke forbindelsen mellem tyske og danske ledere?

Holder du af lækre fotos, fantastiske madopskrifter og kloge ord om ledelse?

Hvis svaret på de tre spørgsmål er ja, så køb den nye bog Happy Business - Happy Gourmet. Bogen, der er en delikat coffeetable book på 272 sider, byder på den allerbedste gastronomi fra grænselandet mellem Tyskland og Danmark og er samtidig et overflødighedshorn af spændende tanker om glad, positiv ledelse.

"Vores nye bog er en efterfølger til bestsellerne Glade Chefer Elsker Mad og Glade Chefer Brænder også Fingrene, og også denne gang fungerer gastronomien som katalysator for den gode samtale. Bogen er på både tysk og dansk, og samtalerne er mellem markante chefer fra spændende virksomheder og nogle af Nordtysklands og Syddanmarks allerbedste køkkenchefer," fortæller forfatter Casper Harboe, der har udgivet bogen i et tæt samarbejde med fotograf Claes Bech-Poulsen og erhvervsnetværket Glade Chefer.

Som de to foregående bøger har Happy Business - Happy Gourmet tre dimensioner: Lækre fotos, som inspirerer kreativt. Fantastiske madopskrifter. Og kloge ord om ledelse til refleksion og eftertanke. Fotos og layout er i verdensklasse, humor findes på hver en side, og sammen med den delikate gastronomi serveres budskaber om glad ledelse på en letforståelig og inspirerende måde, hvor både chefer og kokke deler viden og håndværk med hinanden.

Iver. R. Tarp, CEO hos Glade Chefer, forklarer lighederne mellem ledelse og gastronomi: "Vejen til både sublim ledelse og sublim mad er i at udvælge og håndtere råvarerne på den bedst mulige måde. Behandler vi ikke råvarerne ordentligt, smager maden dårligt, og det ødelægger den samlede spiseoplevelse. Det samme sker med de råvarer, som chefen har med at gøre; nemlig medarbejderne. Bliver de ansatte ikke behandlet godt og rigtigt, bliver de utilfredse, ineffektive og i værste fald syge af stress. De bedste siger op, og i sidste ende er virksomheden ikke i stand til at levere et optimalt resultat."

Forfatter Casper Harboe uddyber: "Bogen samler ledere på tværs af både brancher og lande og inspirerer til at skabe en sublim gastronomisk oplevelse. Samtidig sætter bogen fokus på den gode og positive lederstil og udbreder kendskabet til Happy Management som den eneste rigtige måde at lede på nu og i fremtiden."

Bogens køkkenchefer er: Jakob Sullestad Sønderho Kro, Rainer Gassner Ti Trin Ned, Christian Bind Restaurant Bind, Esben Krogh Fakkelgaarden, Dirk Luther Alter Meierhof (Glücksburg), Thomas Martin Louis C. Jacob (Hamburg), Johannes King Söl´ringhof (Sylt), Cornelia Poletto Restaurant & Cucina Cornelia Poletto (Hamburg).

Bogens glade chefer er: Tom Laursen CEO Securitas, Lars Kornelius CEO Audi Danmark, Søren Kyhl COO Saxo Bank, skibsreder Lars Rolner, United Heavy Lift, Heiko Krug CEO Team Massivhaus GmbH, Anja Tabarelli Country Manager Cunard Line, Andreas Bartmann CEO Globetrotter Ausrüstung, Birgit Madsen CEO, Hanseteam.

Om bogens tilblivelse nævner Casper Harboe: "Egentlig var idéen at slå små brød op og udelukkende lave en tysk version af den danske Glade Chefer Elsker Mad. Det 5-stjernede Alter Meierhof ved Flensborg Fjord i Glücksburg var fødselshjælper for idéen, vi skrev de fire første kapitler, men blev så i stigende grad overbeviste om, at vi skulle krydse den dansk-tyske grænse. Selvfølgelig skulle vores tredje bog om glade chefer og kulinariske oplevelser favne både det tyske og danske, i hele 'mojn'-området."

Resultatet er en kulinarisk guide, glade chefer kan rejse og køre efter. Den giver mening for de personer og firmaer, der handler på begge sider af grænsen. Og den giver værdi for de chefer, som blot har brug for et lille skub til at overskride den.

"God gastronomi er som god ledelse - et svært håndværk, men fantastisk at opleve, når det lykkes." lyder det blandt meget andet i Happy Business - Happy Gourmet.

Her kan du købe bogen: salg@happygourmet.dk


Billeder


Pressekontakt

Casper Harboe
Forfatter
  40449014
  40449014

Firma

Happy Gourmet ApS
Vesterbro 13
5000 Odense C, Danmark

  40449014


Modtag nyheder fra Happy Gourmet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater