31/03-17
-
Pressemeddelelse
Cykelstole og løbebånd under skrivebordet
Langt de fleste danskere interesserer sig meget lidt for deres pension, og det er der en ganske god grund til. Vi lever nemlig her og nu, og er optaget af, hvordan vores liv er godt i dag. Det gode liv, både nu og i pensionsalderen, er da også drivkraften til at to kompetente kvinder - Dorte Bilsgaard og Pernille Appelon startede deres eget rådgivningsfirma Care Pension.
Det gode liv starter længe inden pensionsalderen
Dorte Bilsgaard og Pernille Appelon er sat ud på en mission, der vil få danskerne og virksomhederne de er ansat i til, at være langt mere optaget af det gode liv:
"Vi er optaget af, at det gode liv også ligger før pensionsalderen. Det lægger faktisk grunden til en god pensionsalder. Derfor har vi fokus på, at virksomhederne tager hånd om medarbejdernes sundhed og har gode tilbud til dem i hverdagen. Dermed vil det også bidrage til at mindske antallet af sygedage og udbrændte medarbejdere", lyder det fra Penille.
Som noget helt konkret for at fremme det gode liv i hverdagen, samarbejder Dorte og Pernille med en leverandør af motionsudstyr, der kan installeres på medarbejdernes arbejdsstationer. En cyklestol eller et løbebånd under skrivebordet betyder at en medarbejder sagtens kan gå eller cykle 10 - 11 km, mens de er på arbejde.
Bilen får mere opmærksomhed
Meget få holder øje med deres forsikringsdækninger, hvad de dækker og ikke mindst hvornår de udløber. Det kan blive afgørende, hvis man på grund af stress, en skade eller en sygemelding kan få behov for dækning fra de forsikringsordninger, der er koblet til pensionen.
"Vi anbefaler at man én gang årligt får et tjek på sine pensioner og forsikringer, - nøjagtigt ligesom man vil gøre det med sin bil, der heller ikke kører optimalt, hvis ikke man passer den med service, olieskift og nye dæk" fortæller Dorte.
Det gode liv, koblet med en god pensionsordning har de to kvinder målrettet som en løsning for mindre og mellemstore virksomheder, og begge kommer de med mere end 20 års erfaring fra branchen.
Pressekontakt
Dorte Bilsgaard
31262606
31262606