Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/03-17   -   Pressemeddelelse

Kom til info-dag på Healthy Kids Academy

Healthy Kids Academy, Hillerøds nye tilbud til børn, der kæmper med vægten, er klar til at slå dørene op. Søndag den 2. april kl. 10 inviterer initiativtager og social entreprenør Lotte Hornemann Søjborg alle familier inden for, så de kan prøve kræfter med træningen, smage på de sunde lækkerier fra køkkenet og få svar på alle spørgsmål.

Sunde børn bliver stærke voksne. Sådan lyder mottoet på Healthy Kids Academy, Hillerøds nye tilbud til børn, der kæmper med vægten. Healthy Kids Academy er nu klar til at slå dørene op og inviterer alle familier og børn, der kunne overveje et forløb til infomationsdag den 2. april kl. 10.

Healthy Kids Academy er en non-profit virksomhed, der gerne vil hjælpe den voksende gruppe af overvægtige børn i Hillerød - og senere i hele Danmark. Det er social entreprenør Lotte Hornemann Søjborg, der står bag det nye tilbud, som ligger i samme bygning som hendes træningscenter på Vølundsvej 6 i det vestlige Hillerød.

"På info-dagen vil vi give familierne et indblik i, hvordan hverdagene på Healthy Kids Academy, som kommer til at forløbe. Man kan møde teamet bag og få svar på alle spørgsmål," siger Lotte Hornemann Søjborg.

I Healthy Kids Academy vil de overvægtige børn, i modsætning til ophold på et Julemærkehjem, kunne blive i deres eget miljø under det 10-ugers forløb, som akademiet vil tilbyde. De kan blive boende hjemme hos familien og fastholde venskaber m.m. Og familien inddrages også aktivt i forløbet, så det ikke kun er barnet, der ændrer livsstil. Kosten, og det at børnene selv skal lave mad sammen med en professionel kok, indgår som et vigtigt element i det ti-ugers intensive forløb, som skal hjælpe børnene til en sund livsstilsændring.

"Dagene vil blive tilrettelagt, så alle kan være med," siger social entreprenør Lotte Hornemann Søjborg, fra Healthy Kids Academy.

Erhvervslivet i Hillerød har med filialchef Carlo Bendsen Volksvagen og Skoda i Hillerød i spidsen bakket stærkt op om initiativet. De øvrige sponsorer er Unity3D, Azora Promotion, SuperBrugsen Ullerød, Rema1000 i Sophienborg, Brother Nordic, Best Promotion, Fotorummet.dk, Reklamebureauet Bomærke og Lotte Lund Media Lab.

Ambitionen er at Healthy Kids Academy skal være model for fremtidens bekæmpelse og forebyggelse af fedme blandt børn.

Disse børn er fremtidens medarbejdere, og vi ved, at folk med en god opvækst, positiv skolegang og høj selvtillid bliver de bedste medarbejdere. Så jeg tænker, at det er vigtigt at hjælpe det enkelte barn, men jeg tænker også som erhvervsmand, på fremtidens rekruttering. Vi skal have de bedste medarbejdere til at drive vores forretning om 10-15 år", siger Carlo Bendtsen. Han satte i november handling bag sine ord og blev Healthy Kids Academys første sponsor.

PROGRAM FOR INFO-DAG PÅ HEALTHY KIDS ACADEMY

Tid: Søndag den 2. april kl. 10-12.
Sted: Vølundsvej 6D, 3400 Hillerød.


10.00-11.00 Træning for alle

11.00-11.20 Introduktion og rundvisning i akademiet ved Lotte Hornemann Søjborg

11.20 Børnene går i køkkenet med Malou.
Lotte Hornemann Søjborg svarer på forældrenes spørgsmål.

11.45 Vi spiser de sunde snacks, som børnene har lavet.
Tak for i dag og på (forhåbentlig) gensyn

For uddybende information kontakt Lotte Hornemann Søjborg, mobil 61 70 10 55 eller mail kontakt@healthykidsacademy.dk

Relevant information

Healthy Kids Academy
https://www.healthykidsacademy.dk/


Billeder


Pressekontakt

Lotte Hornemann Søjborg
Indehaver, social entreprenør
  61 70 10 55

Firma

Healthy Kids Academy
Vølundsvej 6D
3400 Hillerød, Danmark

  61 70 10 55

www.healthykidsacademy.dk

Modtag nyheder fra Healthy Kids Academy på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater