4K modtager udmærkelse for høj designkvalitet med Red Dot designprisen 2019
Udover Red Dot-priserne til HUB™, FUSION™, FURNACE™ & FORCE™ høster Everdure by Heston Blumenthal igen den prestigefyldte designpris Red Dot 2019 for seneste skud på stammen; den revolutionære 4K-grill.
Det er den ultimative ALT-I-ÉN, hvor ovn, kogeplade, grill samt røge- og dampovn kombineres på intelligent vis i den nye 4K-kulgrill. Med 6 temperatursensorer, intuitiv touch-betjening, Fast Flame Ignition System™ - elektronisk tænding, Bluetooth-app til overvågning af temperaturer og fuld airflow-kontrol sætter denne revolutionerede grill nye standarder inden for innovation, teknologi og designkvalitet.
4K var i hård konkurrence mod de mere end 5.500 andre deltagende produkter fra intet mindre end 55 lande. Professor Dr. Peter Zec, Grundlægger og CEO, Red Dot, sagde:
”Jeg vil gerne lykønske alle pristagerne med deres store succes. Det faktum, at produkterne var i stand til at opfylde juryens strenge kriterier, understreger den høje designkvalitet. Pristagerne fastsætter således vigtige trends i designindustrien, og viser samtidigt hvor langt fremtidens visioner kan bære".
Red Dot Award / Produktdesign er en af verdens største designkonkurrencer. Den internationale jury består af erfarne eksperter med forskellige fagkompetencer, som i mere end 60 år har mødtes én gang årligt for at udvælge årets bedste design. Under den afgørende proces, som spænder over flere dage, afprøver de produkterne, diskuterer dem og når til slut en velbegrundet beslutning vedrørende designkvaliteten på de tilmeldte produkter. Tro mod mottoet "På jagt efter godt design og innovation" fokuserer deres vurdering på kriterier som niveauet for innovation, funktionalitet, overall kvalitet, lang levetid og ergonomi.
Den officielle Red Dot prisuddeling finder sted den 8. juli 2019, hvorefter 4K kommer med i udstillingen ”Design on stage” på Red Dot Museet Essen, som viser alle de prisvindende produkter. Vinderne offentliggøres ydermere i Red Dot Design Årbogen, online samt i Red Dot Design-appen.
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.