02/05-17
-
Pressemeddelelse
Endagsfestivaler på Vestegnen
Store fadøl, solskin og ørepropper - festivalsæsonen er lige rundt om hjørnet og i år er der rigeligt med valgmuligheder. Til sommer vil du for første gang have muligheden for at opleve endagsfestivalerne For Evigt Rock og For Evigt Hip Hop, som løber af stablen d. 25. og 26. august på Rødovre Rådhusplæne.
- Hvem er For Evigt?
Folkene bag For Evigt, Tanja Haddaoui, Tammy Haddaoui og Sabina Sabanagic har i en årrække været med til at arrangere koncerter på Rødovre Rådhusplæne. Tanja Haddaoui driver derudover radiostationen CPH FM. Festivalerne har allerede indgået aftaler med store samarbejdspartnere og sponsorer såsom Royal Unibrew.
Det unikke ved For Evigt-festivalerne er deres nøje udvalgte genrer opdelte line-ups.
Hos A1-Events, der står bag konceptet For Evigt, har man spottet en festival problematik, der handler om for stor genremæssig spredning i musik programmerne. Flere publikummer er kun interesseret i at høre 2-3 navne på hver festival. I For Evigts optik er mange musikgenrer i dag ikke så entydige, men mere en sammenblanding af forskellige genrer. Alligevel har de fleste mennesker klare præferencer om, hvorvidt de er til luftguitar og piskesmæld eller tunge beats og rim. Derfor ønsker For Evigt at skabe to musikprogrammer, hvor størstedelen af artisterne henvender sig til alle gæsterne, og på denne baggrund er For Evigt Rock og For Evigt Hip Hop opstået.
Ambitionerne er store hos den nye dreng i festival klassen, hvor der er sat 15.000 billetter til salg pr. dag, og allerede nu er man ved at forberede en udvidelse af kapaciteten i forbindelse med For Evigt 2018.
Festivalpladsen vil huse alt fra V.I.P- og loungeområder til basketballbane, en hoved- og en mindre scene samt et bredt udbud af nøje udvalgte madboder.
- For Evigt Rock
For Evigt Rock afvikles fredag d.25 august, hvor portene til pladsen åbnes kl 16. Otte timer frem vil rock entusiaster blive fodret med cremen af dansk rock. På programmet er to af Danmarks mest legendariske rockgrupper Sort Sol og D-A-D krydret med to væsentligt yngre, men allerede yderst etablerede grupper Magtens Korridorer og Go-Go Berlin.
Mathias Hundebøll fra Rock Hard Power Spray vil fra scenen indtage rollen som konferencier og guide publikum gennem dagen. Spænd strengene, find plekteret frem, slå håret ud og gør jer klar til 8 timers rock.
- For Evigt Hip Hop
Hip hop er for mange det nye pop, og det er unægteligt den hurtigst voksende musikgenre over de sidste tyve år. Folkene bag For Evigt Hip Hop mener derfor, at deres festival er en klar mangelvare på det danske festivalmarked.
For Evigt Hip Hop afvikles lørdag d. 26 august, hvor portene åbnes allerede kl. 10 for at give plads til det 13 timer lange line-up. Over 25 forskellige artister fra ind- og udland fordelt på to forskellige scener vil optræde i løbet af dagen. På hovedscenen vil navne som Ty Dolla $ign, Section Boyz, danske Suspekt og Ukendt Kunstner spille. Peter Aagaard og Nick Coldhands er dagens konferenciers og vil stå for at introducere stjerneparaden af MCs.
Fokus i musikbookingen har dette år ligget på at ramme bredt inden for kongerigets grænser dog toppet af med et par enkelte udenlandske artister.
- I skal med
Her på For Evigt er der meget på bedding, og vi vil gerne have jer med, så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvad enten I vil have pressemateriale, er interesseret i at sponsorere eller har anden interesse i projektet.
Kontakt
PR- og Marketing
Sebastian Peebles
peebles@forevigt.eu
45 28746468
PR- og Marketing
Sabina Sabanagic
sabina@a1-event.dk
45 42643007
Økonomi og sponsorer
Kenny Reno
kenny@heiken.dk
45 50502121
Relevant information
Facebook
https://www.facebook.com/forevigtevents/?fref=ts
Website
http://forevigt.eu/
Instagram
https://www.instagram.com/forevigtevents/
Pressekontakt
Sebastian Peebles
28746468
28746468
Firma
A1-Event ApS - For Evigt Koncerter
Gunnekær 28
2610 Rødovre ,
Danmark
28746468
28746468
www.forevigt.eu
Modtag nyheder fra A1-Event ApS - For Evigt Koncerter på mail
Tilmeld dig her