22/03-17
-
Pressemeddelelse
Midtjysk advokatfirma flytter ind i ikonisk bygning
Hos BALE Advokatfirma i Herning bliver paragraffer og komplekse retssager for en stund byttet ud med flyttekasser og indretningsplaner. Det lokale advokatfirma flytter nemlig væk fra Innovatorium og ind på Mindegade 2; - den ikoniske bygning, der tidligere fungerede som motorkontor. Flytningen er et symbol på firmaets positive udvikling, lyder det fra indehaveren.
Bag murene i Birk Centerpark 40 bliver der i dag arbejdet på højtryk med kommerciel rådgivning, retssager, skilsmisser, dødsboer og andre problemstillinger, hvor virksomheder og private har brug juridisk bistand. Det er nemlig her, BALE Advokatfirma holder til og har gjort det, siden Marianne Bale i 1999 stiftede firmaet.
Men nu er det snart slut; - i hvert fald på lige netop denne adresse. Marianne Bale og resten af besætningen i firmaet pakker nemlig Karnovs lovsamling ned og flytter kontoret ind til Herning centrum; - nærmere bestemt Mindevej 2. En flytning fra Innovatorium til egne lokaler i Hernings bymidte symboliserer den positive udvikling, som firmaet har gennemgået, fortæller Marianne Bale.
"Vi har været utrolig glade for at have kontor i Innovatorium. Det er et fantastisk miljø, der emmer af kreativitet og iværksætteri. Men BALE Advokatfirma udvikler sig fortsat og vores nuværende fysiske rammer er ved at blive for små. Vi har forrygende travlt og det kræver de mest optimale rammer - til gavn for både os selv og for vores klienter. Vi har altid forsøgt at fremelske en uformel tone og stemning, og det vil vi fortsætte med i de nye omgivelser," siger Marianne Bale.
Respekt for bygningens sjælDet er absolut ikke en tilfældig eller ligegyldig bygning, der fremadrettet skal fungere som base for BALE Advokatfirma. Mindevej 2 er en ikonisk bygning i det indre Herning, der blandt andet har dannet rammerne om byens motorkontor for mange år siden. Bygningen har i en periode stået tom, men gennem de seneste måneder har BALE Advokatfirma søsat en omfattende restaurering.
For Marianne Bale, der er født og opvokset i Ikast og har udlevet sin erhvervskarriere i lokalområdet, betyder det ekstra meget at flytte ind i en bygning, der har en historie at fortælle.
"Man kan godt kalde mig en ægte midtjyde, og jeg har altid været både erhvervsmæssigt og personligt forankret i lokalområdet. Derfor er det med stor ærefryd, at jeg flytter min virksomhed ind i en så ikonisk bygning som Mindegade 2. Det betyder meget for mig at bevare bygningens oprindelige udtryk.
Vi er i gang med en gennemgribende renovering, men hvert eneste penselstrøg og hammerslag bliver foretaget med respekt for bygningens sjæl," siger Marianne Bale.
Marianne Bale og resten af advokatfirmaet forventer at påbegynde arbejdet i de nye lokaler 1. juni i år.
Om Marianne Bale- Født og opvokset i Ikast
- Uddannet ved Aarhus Universitet
- Tidligere advokat hos Advokatfirmaet DAHL i Herning, sidenhen advokat hos Midt Factoring i Ikast
- Startede BALE Advokatfirma i december 1999
Foruden Marianne Bale består firmaet i dag også af en advokatfuldmægtig, en jurist og en sekretær.
Pressekontakt
Marianne Bale
Ejer
70 20 71 19
20 29 71 19
Firma
BALE Advokatfirma
Birk Centerpark 40
7400 Herning,
Danmark
70 20 71 19
http://www.bale.dk/