05/06-17
-
Pressemeddelelse
Tradition og fornyelse - unge iværksættere producerer fremtidens is på Aabybro Mejeri
Det prisvindende nordjyske mejeri står sammen med unge iværksættere bag en ny protein-is, der er ved at revolutionere den måde, vi spiser og tænker is. Den nye is, Kramer's Is, er nemlig så sund, at den ikke er tomme kalorier. Den kan nydes med god samvittighed efter træning eller som et lille måltid. Få gratis smagsprøver udvalgte Coop-butikker i Nordjylland i denne uge.
Når man sætter 125 års nordjysk erfaring sammen med tre iværksættere med krudt i en vis legemsdel kan det være med til at revolutionere en hel branche. Det er det, der er ved at ske, efter at tre venner fra Aarhus i foråret ringede til den erfarne mejerist NH Lindhardt på Aabybro Mejeri i Nordjylland. De tre venner havde udviklet det, som ingen tidligere var lykkedes med, nemlig en proteinrig is i gourmetkvalitet. Det vil sige, at isen indeholdt markant mere protein og markant færre kalorier end traditionelle gourmet-is uden der var gået på kompromis med smagen. Det er lige, hvad sundhedsbevidste danskere efterspørger i disse år.
Derfor var Coop også hurtig til at lave en aftale med de tre gutter. Aftalen betyder, at isen siden april måned har været en fast del af sortimentet i 850 Coop-butikker over hele Danmark. Iværksættereventyret gik pludseligt så hurtigt, at de tre gutter, Buster Kramer, Mikkel Egmont Glarbo og Frederik Søgaard Poulsen, ikke længere selv kunne stå for produktionen, som indtil da var foregået i baglokalet i en isbutik i Aarhus. De havde brug for en producent, der kunne levere store mængder i høj kvalitet. Det er der ikke mange, der kan, men det kan det prisvindende Aabybro Mejeri
Et møde blev hurtigt sat op, så parterne kunne hilse på hinanden, og som så mange andre, lod isbranchens grand old man NH Lindhardt sig charmere af de unge is-iværksætteres entusiasme. Der blev skrevet kontrakt og nu sælges der tusindvis af liter af den nye protein-is, som danskerne har taget meget positivt til sig. Allerede efter den første uge var der ordrer på 15.000 liter is - svarende til 30.000 bøtter - og salget er kun gået i en retning - op.
I denne uge dukker Buster Kramer og hans kompagnoner op i Nordjylland i udvalgte Coop-butikker, hvor man vil kunne få gratis smagsprøver på den nye is. Der vil også blive tid til et besøg hos NH Lindhardt på mejeriet i Aabybro.
"Det er en fornøjelse at arbejde sammen med de tre gutter. De spiller rigtigt godt sammen og kommer med mange gode ideer, og er meget lyttende over for det, som vi gamle kan fortælle dem. De har hele tiden nye smage og nye kunder i tankerne, og vi har et godt og udbytterigt samarbejde, fortæller NH Lindhardt.
Buster Kramer, som har givet navn til isen, Kramer's Is, er selv ud af mejeristfamilie. Hans oldefar og tipoldefar var begge mejerister med speciale i is. Sammen med sine to venner fik han ideen til den nye is, da de i forbindelse med deres uddannelse skulle løse en opgave genne idé-generering.
Kramers Is laves på en italiensk isbase fra Livigno i det nordlige Italien, hvor den friske luft i bjergene giver køerne de bedste vilkår og dermed den bedste smag. Isen færdigproduceres hos det prisvindende Aabybro Mejeri i Nordjylland. Den fås i fire smagsvariationer Strawberry, Chocolate, Hazelnut og Licorice.
- Vi valgte at gå efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer for optimal energifordeling i stedet for at gå efter nul sukker. På den måde rammer vi det brede sundhedssegment, fortæller Buster Kramer.
Foruden den italienske isbase laves Kramers Is på letmælk, som udgør en tredjedel af protein-indholdet i den færdige is. Ved hjælp af en traditionel italiensk fremstillingsmetode får Kramers is en dejlig cremet konsistens.
- Vores målsætning er, at Kramers Is bliver sundhedsbevidste danskeres foretrukne is - både efter træning, og når de gerne vil forkæle sig selv og deres familie, siger Buster Kramer.
Udlandet har også vist interesse for den nye danske is. Blandt andet har Buster Kramer og de to andre fået interesserede henvendelser fra Australien og Holland.
- Vi ser også store muligheder for at eksportere produktet flere steder i Europa, hvor der er øget efterspørgsel på proteinprodukter. Vi satser indledningsvis på det skandinaviske og håber at kunne lukke en aftale en aftale med en svensk supermarkedskæde i løbet af foråret.
PRAKTISK:
Mød Kramer's Is i Nordjylland i denne uge:
Det vil være muligt at møde og interviewe Buster Kramer, Mikkel Egmont Glarbo og Frederik Søgaard Poulsen sammen med mejeriejer NH Lindhardt på Aabybro Mejeri den 8., 9. og 10. juni ml. kl. 12 og 14 (derefter skal de ud og uddele smagsprøver). De vil også være på Aabybro Mejeri den 10. juni, hvor man fejrer Isens Dag.
Adressen er: Brogårdsvej 148, 9449 Aabybro
Buster Kramer: mobil 81 74 73 53 eller mail bkb@kramers-is.dk
Mejeriejer NH Lindhardt: telefon 98 24 10 04 eller mail: info@ryaais.dk
Mød også Kramer's Is og få en gratis smagsprøve:
8. juni 2017 kl. 14.30-18.00:
SuperBrugsen i Vejgård.
Kvickly i Nørresundby
DagligBrugsen i Holbølls Plads
9. juni 2017 kl. 14.30-18.00:
DagligBrugsen i Øster Hornum
SuperBrugsen i Nibe
SuperBrugsen i Gistrup
10. juni kl. 10.00-14.00:
SuperBrugsen i Vodskov
SuperBrugsen i Støvring
SuperBrugsen i Dronninglund
INSPIRATION:
Selv om Kramer's Is kan spises lige fra bøtten, kan man også vælge at servere den enkelt og elegant som en dessert man kan nyde med god samvittighed - 1, 2 eller 3 kugler:
- En kugle Kramer's Is Chocolate med revet chokolade og friske jordbær skåret is i skiver.
- En kugle Kramer's Is Strawberry garneret med revet citronskal (økologisk) og enkelte flager af Maldon Salt.
- En kugle Kramer's Is Licorice garneret med friske blade af esdragon.
FAKTA:
Kramer's Is - stor smag, mindre fedt og mere protein!
Kramers is indeholder færre kulhydrater og mere protein end mange andre kendte brands
Kramers is er lavet på økologisk letmælk, som udgør ca en 1/3 af proteinindholdet i den færdige is, resten stammer fra tilsat valleprotein. Isen indeholder 35 procent mindre sukker end traditionel is, helt uden det kan smages, og uden brug af kunstige sødestoffer! Dette kan blandt andet lade sig gøre ved, at udskifte noget af sukkeret med druesukker. Ved hjælp af traditionel italiensk fremstillingsmetode får isen en dejlig og cremet konsistens.
Kramer's Is bliver testet hos Eurofins.
SAMMENLIGNING MED KENDTE BRANDS
Kramers vs. Ben & Jerry's Cookie Dough (pr. 100 gram):
Kalorier:
Kramer's Is Chokolade: 162 kalorier
Ben & Jerrys: 230 kalorier
Protein:
Kramer's Is Chokolade: 10 gram
Ben & Jerrys Ben & Jerry's Cookie Dough: 3,5 gram
Fedt:
Kramer's Is Chokolade: 4,7 gram
Ben & Jerrys Ben & Jerry's Cookie Dough: 13 gram
Kulhydrater:
Kramer's Is Chokolade: 20 gram
Ben & Jerrys Ben & Jerry's Cookie Dough: 26 gram
Kramer's Is Chokolade vs. Hansens Flødeis Nougat (pr. 100 gram):
Kalorier:
Kramer's Is Chokolade: 162 kalorier
Hansens Flødeis Nougat: 222 kalorier
Protein:
Kramer's Is Chokolade: 10 gram
Hansens Flødeis Nougat: 4,6 gram
Fedt:
Kramer's Is Chokolade: 4,7 gram
Hansens Flødeis Nougat: 12,7 gram
Kulhydrater:
Kramer's Is Chokolade: 20 gram
Hansens Flødeis Nougat: 24,4 gram
Kramer's Is Chokolade vs. Easis Choko & Karamel (sukkerfri is)(pr. 100 gram):
Kalorier:
Kramer's Is Chokolade: 162 kalorier
Easis Choko & Karamel: 110 kalorier
Protein:
Kramer's Is Chokolade: 10 gram
Easis Choko & Karamel: 2,5 gram
Fedt:
Kramer's Is Chokolade: 4,7 gram
Easis Choko & Karamel: 5 gram
Kulhydrater:
Kramer's Is Chokolade: 20 gram
Easis Choko & Karamel: 17 gram
Relevant information
Kramer's Is hjemmeside:
http://kramers-is.dk
Aabybro Mejeri hjemmeside:
http://ryaais.dk
Pressekontakt
Buster Kramer Bojsen
Co-founder
+ 45 - 81 74 73 53
Lotte Lund
Kommunikationsansvarlig
+45 - 49 70 33 36
+45 - 24 24 49 43
Firma
Kramers Is ApS
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C,
Danmark
30 26 52 87
www.kramers-is.dk