26/07-19
-
Pressemeddelelse
Næsten for godt til at være sandt: Ny dansk luksus-is med meget få kalorier
Gennem to år er der med EU-støtte blevet forsket i at udvikle en dansk luksus-is med med flødesmag, der ikke feder! Nu er den her og med kun 350 kalorier pr halve liter kan den med god samvittighed nydes i sommervarmen.
Her på en af sommerens varmeste dage kommer en god nyhed til alle danske is-elskere: ny dansk luksusis med kun 350 kalorier pr. halve liter – uden der er gået på kompromis med en lækre flødesmag.
Det er iværksætter Buster Kramer og hans kompagnoner i den aarhusianske iværksættervirksomhed Kramer’s Is, der med støtte fra Future Food Innovation, et samarbejde mellem EU og Region Midtjylland, under projektnavnet ”Fremtidens is” gennem de sidste to år har udviklet en række banebrydende nye isprodukter.
De fire varianter indeholder kun 350 kalorier pr. halve liter. Det er cirka en fjerdedel af, hvad tilsvarende kvalitets-is, som eksempelvis Ben & Jerry, indeholder. Tilmed er der mindst 20 gram protein i hver halvliter-bøtte samt et højt indhold af fiber, som hjælper med at holde maven i gang. Men bedst af alt er, at der ikke er gået på kompromis med den lækre flødesmag.
Kramer’s Is sælges over hele landet, primært i Coop-butikker. En halv liter koster 40 kr.
”Vi er tre venner, der elsker is, men også passer på vores figur. Så vi besluttede os for at udvikle en is, der skulle være sundere end de traditionelle is, men smage endnu bedre,” fortæller Buster Kramer, der er meget inspireret af lakridskongen Johan Bülow.
Is-ideen var så god, at Buster Kramer og hans hold i 2017 fik knap en million kroner i støtte fra Future Food Innovation Fund til at udvikle deres produkt med fokus på kundernes ønsker om en velsmagende lav-kalorie is helt uden sukker. Nu er den her endelig og kan købes i alle Coop-butikker.
Future Food Innovation er forankret i Agro Business Park i Aarhus. Formålet er her at styrke innovationskraften og fremtidssikre et internationalt konkurrencedygtigt fødevareerhverv i Danmark. I udviklingsprojektet har Kramers Is samarbejdet med VIA University, LACTO Technology og Aabybro Mejeri udviklet tre nye varianter af is, som imødekommer tidens trend og forbrugernes efterspørgsel efter sukkerfri fødevarer.
Relevant information
Kramers Is hjemmeside
https://kramers-is.dk
Kramers Is Facebook
https://www.facebook.com/Kramersproteinis/
Pressekontakt
Buster Kramer Bojsen
Co-founder
+ 45 - 81 74 73 53
Firma
Kramers Is ApS
Inge Lehmanns Gade 10
8000 Aarhus C,
Danmark
30 26 52 87
www.kramers-is.dk