05/07-17
-
Pressemeddelelse
Vi fejrer 60 år med harley-davidson sportster
Siden 1957 har Sportster modellerne begejstret motorcykelkørere, og det har været 60 år med konstant udvikling...
Harley-Davidson® Sportster™ har været i produktion i 60 år. Lidt af en bedrift, når man tænker på, hvor meget verden har forandret sig - og Sportster er fulgt med.
Sportster™ blev til i en tid med skarp konkurrence fra britiske producenter, og det hele startede med udgangspunkt i K modellen (1952-56) og dens krumtapshuse, dog blev sideventilerne i 55ci (883cc) motoren udskiftet med overliggende ventiler. Man holdt også fast i den hydrauliske affjedring for og bag, som var ret avanceret på det tidspunkt.
Med de nye XL modeller indfriede Sportster motorcyklerne straks forventningerne i forhold til salg og muligheder inden for ombygning. Og siden har modellerne været under konstant udvikling, hvor man både har kunnet efterleve kundernes ønsker og også sat sit klare aftryk på tidens trends. Her skal nævnes XLCH Sportster fra 1958, der havde et markant off-road look, afkortet bagskærm og peanut-formet tank - den vil sagtens kunne klare sig i byens gader i dag....
XR750: Smuk og brutal - en ren vinder
Op gennem "˜60'erne fulgte Sportster med tiden, og i slutningen af det årti var XLH var blevet en custom model. I 1970 kom så den legendariske XR750. Brutal og smuk. En lovændring i 1969 tillod 750cc OHV motorer at køre ræs i USA, og H-D havde brug for en konkurrencedygtig model. Det blev XR750, og det skulle vise sig at blive en ren vindermaskine.
Cal Rayborn kørte på en opdateret XR750-model ved '72 Trans-Atlantic løbene på Brands Hatch banen og vandt 3 ud af 6 løb, satte ny banerekord og imponerede alle. I tre årtier i American Dirt Track racing gav XR750 utallige sejre og omtale i rekordbøgerne. Legendariske kørere som Jay Springsteen, Chris Carr, Ricky Graham, Mert Lawwill og Kevin Atherton har alle begejstret deres fans med den fabelagtige XR. Og hvem vil nogen sinde kunne slå rekorden på næsten 100 sejre af den ni-dobbelte mester Scott Parker, de fleste af dem vundet på en XR.
"˜70'erne, "˜80'erne, "˜90'erne og "˜00'erne
1972 XL modellen brugte en 1000cc version af "Iron Head" motoren. I 1976 rykkede gearskiftepedalen over i venstre side og bagbremsepedalen over i højre side. I 1977 startede endnu en fantastisk periode med XLCR (Café Racer), der havde en XR750-inspireret affjedring bagtil, ny stel-konstruktion, tredobbelte skivebremser, støbte aluminiumhjul og tilbagerykkersæt - og det var så absolut den mest sporty Sportster model til dato.
I 1983 kom der endnu mere fokus på power og performance med lanceringen af XR1000, der kombinerede XR750 motorens cylindere og topstykker med Sportster grundkonstruktion - det nærmeste du kom en XR750-gadecykel.
I 1986 overgik Iron Head Sportster motoren til historiebøgerne og gav plads Evolution Sportster motoren med to kapaciteter; 883cc - med boring og slaglængde som i det oprindelige '57 design - og en 1100cc (den blev 2 år senere udskiftet med en 1200cc motor). I 1987 kom også XLH883 Hugger, særligt rettet mod kørere med kortere benlængde og de mange kvinder, der begyndte at køre motorcykel. Alle Sportstere havde i 1991 5-trins gearkasser, og alle undtagen 883 modellen fik tandremtræk.
I 2000 blev XL1200S Sportster Sport udstyret med dobbelte 4-stemplede bremse calipere, og en enkelt bagtil, og den flotte 2002 XL883R fik blank 2-1 udstødning, dobbelte skiveforbremser og lavt styr. I 2004 fik Sportsterne ny stel-konstruktion og gummiophængt motor, og i 2007 blev karburatorerne erstattet med benzinindsprøjtning.
Nu skulle der ske noget igen, og Harley introducerede i 2008 XR1200, en Sportster med 91 HK (67 kW) motor, upside-down forgaffel, kraftfulde bremsere, bagsvinger i støbt letvægtsaluminium, moderne instrumentdisplay og tilbagerykkersæt. Samme år fik Nightster sine sorte fælge og antracitgrå finish på motoren, og også en anden detalje - som stadig er aktuel i dag - er LED stoplyset i baglygten.
I 2010 kom den moderne Sportster serie, som vi kender den i dag. Det var XL883N Iron og XL1200X Forty-Eight - med den genkendelige peanutformede tank, baseret på Model-5 designet fra 1948 - og deraf fik den sit navn.
To år senere bragte XL1000V Seventy-Two ægte chopper attitude tilbage i Sportster familien, sammen med den mere tilbagelænede og custom-prægede XL1200C. Alle fire modeller havde reference og inspiration fra meget tidligere modeller, og netop for et mærke som Harley-Davidson, der har historie helt tilbage fra 1903, er det naturligvis sådan det skal være.
Iron 883 og Forty-Eight fik en kraftig opdatering i 2016 med moderne, råt design, helt nyt justerbart for- og baghjulsophæng og ABS bremser. Senest er 2017 XL1200CX Roadster kommet til med ny, moderne powerpakke, 43mm upside-down forgaffel, førsteklasses støddæmpere og kraftfulde bremser.
Verden forandrer sig, men nogle ting består - 60 år med Harley-Davidson Sportster er det bedste bevis på det.
Ønskes yderligere information om 2017 Sportster serien: Iron 883, Superlow, 1200 Custom, Forty-Eight, Superlow 1200T og Roadster, besøg www.harley-davidson.dk
Relevant information
Se de nye H-D Sportster modeller på hjemmesiden
http://www.harley-davidson.dk
Pressekontakt
Kim Aschenberg
7070 2340
4082 9778