24/05-17
-
Pressemeddelelse
Fusion skaber stærkt online marketing bureau
For nogle måneder siden fusionerede de to Google-specialister Wiseo og Media Function, for tilsammen at skabe en stærk synergi imellem online marketing værktøjer med primær fokus på SEO og Google AdWords, og resultatet er fundamentet til et helstøbt online marketing hus.
Med fusionen koordineres de to verdener til at lave synergi i kundernes online tilstedeværelse under det nye navn Kendskab ApS i Silkeborg. De to områder stod fint hver for sig, men med en forening til én virksomhed, ser de to ejere, René Poulsen fra tidligere Wiseo og Jakob Hofman fra tidligere Media Function, en mulighed for at skabe en stærk online profil for deres kunder.
"Vi kan allerede nu se, at vi kan gøre mere af det, der virker på tværs af de respektive digitale kanaler. Den samlede indsats giver os mulighed for at gøre brug af vigtige data fra vores kunders online forretning flere steder, og med det kan vi opnå yderligere performance," fortæller René Poulsen fra Kendskab.
Vind kampen om Google-pladsernePå trods af, at Google er blevet en teknisk kompliceret søgemaskine og markedsplads, er det de to ejeres mål at trække det komplekse ned på jorden, og udbrede deres produkt, som er virkningsfuld online markedsføring på pragmatisk og lettilgængelig vis.
"Hvis du skal vinde kampen på Google, skal du også være i stand til at prioritere forretningen benhårdt, dyrke det gode købmandsskab og være teknisk stærk. Kampen om de rigtige kunder bliver mere og mere kompleks. Vi skaber den fælles, koordinerede indsats, som vi er specialiserede i, og som giver vores kunder maksimal online værdi," fortæller Jakob Hofman.
30% vækst med online marketingHos én af kunderne, designbutikken Interiorshop.dk er ejeren, Janus Mortensen, ikke i tvivl om, at online marketing har været af afgørende betydning for dem:
"I dag er det vigtigt både at have en fysisk butik og en webshop for at nå alle i éns målgruppe. Vi har valgt at gå digitalt for at skabe vækst, og det er online markedsføring af vores webshop, der har gjort, at vi har kunnet opnå væksten så hurtigt. På et år er vores omsætning øget med 30%," fortæller Janus Mortensen.
Synlighed giver kendskab, kendskab giver omsætningSynlighed på online platforme er afgørende for at skabe opmærksomhed omkring sit brand, og Google er et startsted de fleste virksomhedsejere anerkender værdien af. Kunderne hos kendskab.dk spænder vidt, fra fysiske butikker over service- og softwarevirksomheder og til e-handelsvirksomheder, men de gældende kriterier for købmandskab og Google-viden er de samme.
"Vi har mange års erfaring i markedsføring på Google, og det er ikke længere et spørgsmål, om man skal brande sig online. Kunderne ved godt de skal være der, og at de skal være der maksimalt. En skarp profilering øger deres kunders kendskab til dem, hvilket igen øger chancen for salg og styrker positionen i markedet. De fleste er selvfølgelig interesserede i at være synlige, så potentielle kunder ikke overser dem," fortæller René Poulsen.
Flere indsatserFor at skabe tilstrækkelig og effektiv online tilstedeværelse, anbefaler de to ejere af kendskab.dk, at man er til stede både som annoncør og i toppen på Google's søgeside. Det vil sige, at man laver den langsigtede indsats med SEO og den hurtige med Google AdWords.
"Vi tror det kommer nuværende og kommende kunder til gode, og det er dér, imellem SEO og AdWords, at vi nu går ind og finder synergien, så vores kunder får det bedste produkt," afslutter Jakob Hofman.
Faktabokse
Kendskab ApSDet nye navn, Kendskab, kommer af visheden om, hvor vigtigt det er at målgruppen får kendskab til virksomhedernes brands og produkter. To af måderne, som kendskab skabes på i dag, er SEO og AdWords, som foregår via Google. Her handler det om at være til stede, når kunder er på udkig efter forskellige produkter og ydelser. Det kræver indsigt i teknikken, kundernes kunder, kundernes produkter og markedet, både internt som eksternt.
Kendskab ApS er Google Premier Partner og varetager hvert år et større tocifret millionbeløb i annoncering på tværs af brancher og virksomhedstyper. Erfaringen fra disse mange brancher, ydelser, varekategorier og produkter gør Kendskab til en stærk samarbejdspartner for alle virksomheder, som vælger at investere i Google.
BilledtekstDe to ejere af Kendskab, fra venstre René Poulsen og Jakob Hoffman, ser stort potentiale i at kombinere flere online marketing værktøjer i ét hus.
Pressekontakt
Jakob Hofman
Ejer
70701002
60704941
René Poulsen
Ejer
70701002
31681234
Firma
Kendskab ApS
Christian 8.s Vej
8600 Silkeborg,
Danmark
70 70 10 02
60 40 03 75
http://kendskab.dk/