19/04-17
-
Pressemeddelelse
Ny dansk skønhedsportal blæser til kamp mod de etablerede udenlandske giganter
BeautyTap.dk er navnet på det danske website, som åbner i dag, og som fra første færd vil placere sig i blandt de danske websites med flest skønhedsprodukter til salg. BeautyTap.dk er en samling af danske skønhedshjemmesider under et tag og ifølge den Administrerende Direktør er missionen at yde sund dansk modstand til de store etablerede markedspladsgiganter fra udlandet.
BeautyTap.dk skal være danskernes destination for skønheds- og duftprodukter i Danmark. Det er den erklærede ambition for forretningen, som lanceres i dag. Dette mål skal nås ved at samle de bedste eksisterende markedsspillere i Danmark under et digitalt tag. Administrerende Direktør for BeautyTap.dk, Kasper Rasmussen, fastslår at netop dette er vejen frem for at blande sig med de store ikke danske spillere:
"Lige siden vi besluttede os for at lancere et site for skønheds- og duftprodukter i Danmark var det et mål for os, at vi ville være konkurrencedygtige i forhold til de største, som banker på fra udlandet. Det tror vi på vi kan ved at samle de bedste danske kræfter inden for den vertikal et sted. Det vil sige samle de bedste eksisterende websites, deres produkter og deres mangeårige know-how på indkøbssiden og gøre det tilgængeligt for forbrugerne på et website. Vi starter med mere end 10.000 produkter online fra flere af de danske skønhedsshops".
Udover at BeautyTap.dk fra start bliver blandt de største på det danske onlinemarked inden for skønhed og dufte målt på udvalg er en af de vigtige nøgler til succes ifølge Kasper Rasmussen et klart fokus på brugervenlighed på både desktop og mobil:
"Der er ingen tvivl om at vi med vores udvalg af de bedste produkter fra de mest populære mærker fra start kommer til at se at netop udvalget vil gøre en positiv forskel på vores konverteringsrate. Vores hovedfokus fra start har imidlertid været på produktudvikling samt at sørge for at brugervenligheden på sitet er i top. Der ligger et enormt arbejde bag dette, så på det felt tror vi på at vi rammer jorden flyvende. Desuden lanceres snart funktionaliteter som prissammenligning samt anmeldelse af produkter, hvilket vi også forventer os meget af på konverteringssiden"
På både omsætnings- og indtjeningssiden er ambitionerne også høje for den nystartede portal. På baggrund af en testning af markedet foretaget i februar i år spår BeautyTap.dk sig selv til at runde en omsætning på 10 millioner DKK inden for det første år fra hjemmesidens lancering. Det er endda konservativt sat mener en selvsikker Administrerende Direktør, som ydermere sigter på profitabilitet ligeledes fra år et:
"Vi har det hele allerede ved åbningen: produkterne, et topklasse website og et stærkt men lille team med profiler fra Just Eat, miinto, Stylepit, FalconSocial og Podio. Tillægger man disse faktorer til vores tests af markedet og vores markedsdata peger det hele i retning af at vi sagtens kan nå over 10 millioner i omsætning det første år og samtidig lave en rigtig fornuftig bundlinje."
BeautyTap.dk åbner officielt for handel d. 19. april 2017 kl. 8.00. For forespørgsler vedr. nærværende pressemeddelelse kontakt venligst Thomas Kroman.
Pressekontakt
PR
+45 65 74 08 40