05/03-19   -   Pressemeddelelse

Store ghettoområder bliver attraktive, hvis de omdannes til blandede områder

Der er ifølge nyt notat fra rådgivningsvirksomheden Exometric markante forskelle i danskernes opfattelse af ghettoområderne. I de største byer vil en betydelig del af borgerne gerne bo der – i de øvrige byer er lysten ringere.

En ny, omfattende undersøgelse dokumenterer, at der er betydelige forskelle på, hvordan danskerne ser på de såkaldte ghettoområder.

Ghettoområderne i store byer som København, Aarhus og Odense vil blive attraktive og eftertragtede, hvis boligsammensætningen ændres, så der er flere forskellige slags boliger. I København svarer 19,5 procent, at de helt sikkert vil flytte til et omdannet ghettoområde med blandede boligformer. I Aarhus og Odense svarer 13 procent, at de helt sikkert gerne vil bo i et omdannet, tidligere ghettoområde.

- Hvis man ændrer ghettoerne i de store byer til blandede boligområder, vil man kunne nå to mål: fjerne ghettostemplet og skaffe boliger, som folk gerne vil bo i. Det er der både sociale og samfundsøkonomiske gevinster i, siger adm. direktør Ulf Christensen fra analysefirmaet Exometric, der har foretaget undersøgelsen.

Anderledes er det i de mindre provinsbyer som for eksempel Slagelse, Horsens, Vejle, Esbjerg og Kolding. Her er det kun mellem 5,3 og 11 procent, der ser positivt på at flytte ind i et ghettoområde, selv hvis det er omdannet til et område med blandede boligformer.

En del af regeringens ghettoudspil er netop at ændre beboersammensætningen i de belastede områder ved at gennemføre nedrivninger og nybyggeri og indføre forskellige ejerformer.

- Områderne er så forskellige, at der må laves konkrete analyser og strategier for hvert enkelt område, understreger Ulf Christensen fra Exometric.

- Forskellene understreges af, at der er cirka 125.000 personer, der hvert år flytter rundt i eller til København og dermed stor mobilitet, mens der fx i Slagelse er små 13.000 personer, der flytter. Muligheden for at skifte ud i beboersammensætningen er således langt større i de ghettoområder, der ligger i København og i de øvrige store byer, siger Ulf Christensen.

Dette bekræftes af, at Danmarks Almene Boliger (BL) for nylig har opgjort, at der står mere end 50.000 personer på venteliste til en lejlighed i de såkaldt hårde ghettoer. Alene i Bispehaven i Aarhus er der ifølge BL 5.000 på venteliste.

- Geografi og demografi er helt afgørende – både for lysten til at flytte ind i blandet boligbyggeri – og for muligheden for at opbløde ghettoområdet og ændre det til blandet boligbyggeri. Forudsætningen for at det kan lykkes at ændre demografien – sammensætningen af beboergrupper – er jo, at der er andre grupper end de nuværende, der ønsker at flytte ind. Her viser undersøgelsen, at mulighederne er ganske positive i de store byer, mens der skal tænkes anderledes i de øvrige byer, hvor der er færre, der tilkendegiver, at de har lyst til at flytte ind i de omdannede områder, siger Ulf Christensen.

- Der skal findes forskellige løsninger, fordi der er vidt forskellige udfordringer, fastslår Ulf Christensen.

PRAKTISK INFO

Undersøgelsen er foretaget af analysefirmaet Exometric blandt 5.023 borgere, som er blevet spurgt ind til deres præferencer og holdninger til ghettoer og den blandede by. Undersøgelsen fokuserer på de 10 kommuner, hvor de hårdest belastede ghetto-områder ligger. Exometric er specialiseret i strategisk byudvikling baseret på datadrevet markedsanalyse med fokus på borgernes boligpræferencer.

Notatet kan downloades som dokument.

Flere oplysninger: Ulf Christensen, mobil 41445031, ulf@exometric.com