03/06-17
-
Pressemeddelelse
Store Badedag 2017 - hornbækkerne inviterer alle til at komme og hoppe i havet den 23. juni kl. 17
Den Store Badedag er blevet en stolt tradition i den hyggelige badeby Hornbæk på Sjællands nordkyst. Alle inviteres med til åbningen af badesæsonen med en kæmpe fælles badetur anført af selveste Dronning Gertrud - Hamlet
Store Badedag i Hornbæk ligger igen i år på den sidste fredag før skolernes sommerferie, den 23. juni, som i øvrigt i år også er Sankt Hans. Aktiviteterne starter på stranden ved Sunspot kl. 15, men selve den store vandgang sker på slaget 17.
Tidligere har blandt andre bormester Benedikte Kiær og selveste "Dronning Margrethe" været forbi og sende de hundrevis af glade hornbækkere i vandet. I år er det så selveste Dronning Gertrud, Prins Hamlets mor, der har sagt ja til tjansen.
"This is mere madness," siger dronning Gertrud, og gentager en af sine replikker fra Hamlet. Hun kommer til Hornbæk i skikkelse af Danmarks elskede, engelsk-fødte skuespiller og komiker Vivienne McKee, som netop til sommer spiller dronningemoderen i HamletScenens opsættelse af Shakespeares klassiske drama.
En anden Store Badedag-nyhed er, at den lokale grafiker Maria Lindhardt fra bylindhardt har designet en flot plakat, som forventes at blive samlerobjekt. Plakatens motiv, der er designet i bylindhardts kendte stilrene streg, er fra sidste års Store Badedag.
Plakaterne vil være til salg på stranden på Store Badedag, men kan også købes i flere størrelser via hjemmesiden bylindhardt.com - for hver solgt plakat går 30 kr. til Hornbæk Turistforening, som står for Store Badedag.
Maria Lindhardt kalder plakaten en for en dejlig og spændende opgave
"Badedag-plakaten er i stil med mine egne plakater, og billedliggør, hvad jeg forbinder med sommer i Hornbæk. Jeg har selv brugt hele min barndom her og har leget i de blå bølger, spist is på havnen og solet mig i klitterne alle mine 22 somre. Badedags-plakaten er en kombination af mit egen design og Hornbæk Turistforenings ønske om en sommerlig og indbydende plakat, som kan bruges både til at lokke badeglade folk til badedagen og til at hænge op derhjemme," siger hun.
Igen i år deles der på Store Badedag klovnenæser sponsoreret af den lokale virksomhed Lirum Larum Leg ud til alle - det viste sig nemlig sidste år at være en effektiv måde at tælle antallet af deltagere - og så støtter Store Badedag samtidig De Danske Hospitalsklovne. Og danske hospitalsklovne har koordineret eventen med deres nationale "Spred Glæde Dag", hvor de opfordrer danskerne til at tage en rød næse på og sprede glæde omkring sig.
Deltagelse i Store Badedag er gratis og man skal blot møde op. Man er velkommen til uforpligtende at tilmelde sig Facebook-begivenheden "Store Badedag 2017 - Hornbæk hopper i havet". Det giver arrangørerne en god ide om, hvor mange, der møder op på stranden. Indtil nu er over 100 tilmeldt og over 250 har vist interesse for arrangementet.
"Siden starten for fire år siden har hornbækkerne hvert år slået rekord i antal deltagere. Det håber vi også kommer til at ske i år," lyder det optimistisk fra Lotte Lund.
Praktisk information:
Tid: 23. juni 2017 kl. 15-17. Aktiviteter på stranden fra kl. 15 - kl. 17 går alle fremmødte i vandet samtidig med nedtælling af Vivienne McKee.
Sted: Hornbæk Strand ved Sunspot (Veststranden - også kendt som Københavnerstranden eller Siliconestranden)
For uddybende kommentarer kontakt Lotte Lund på mobil 24 24 49 43 eller lolu@lottelund.dk
Billeder:
Illustration 1: Maria Lindhardts flotte Store Badedags-plakat, som kan købes til fordel for Hornbæk Turistforening på www.bylindhardt.com eller på selve Store Badedag.
Illustration 2: Vivienne McKee kommer til Hornbæk som Prins Hamlets mor Gertrud på Store Badedag. Pressefoto: Kim Agersten.
Relevant information
Facebookbegivenhed: Store Badedag 2017
https://www.facebook.com/events/410325405980413/?fref=ts
bylindhardt hjemmeside:
https://bylindhardt.com
Danske Hospitalsklovnes Spred Glæde Dag
https://www.danskehospitalsklovne.dk/vær-med-til-spred-glæde-dag
Pressekontakt
Lotte Lund
Kommunikationsansvarlig, medlem af bestyrelsen i Hornbæk Turistforening
+ 45 - 24 24 49 43
Firma
Hornbæk Turistforening
Vestre Stejlebakke 2A
3100 Hornbæk,
Danmark
+45 - 20 47 44 92 / + 45 - 49 70 47 47