Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/08-18   -   Pressemeddelelse

Cobblestone køber majoritet i NHC Asset Management



Cobblestone Property Management træder med nyt opkøb ind i den boomende hotelbranche. Selskabet styrker samtidig udviklingen af højt servicerede ejendomskoncepter.

Hotelbranchen i hovedstaden boomer, og det får nu en af landets førende aktører inden for ejendomsadministration, Cobblestone Property Management, til at overtage majoriteten af asset management-delen i Nordic Hotel Consulting, NHC Asset Management. Selskabet vil fremover hedde Cobblestone Hotel Asset Management og blive en del af Cobblestone-gruppen.

Strategisk opkøb målrettet pensionskasser og kapitalfonde
- Frem mod 2025 får København 7.000-10.000 nye hotelværelser. Nogle af investeringerne kommer fra etablerede hotelinvestorer, men mange nye pensionskasser, kapitalfonde og udviklere er også gået ind i segmentet, og ikke alle har in-house-kompetencer til at håndtere hotelaktiver. Forvaltning af hotelaktiver er ikke almindelige ejendomsadministration, og med tilførelsen af specialkompetencer og mange års erfaring fra NHC øjner vi en mulighed for at udvikle et nyt marked, som flugter rigtig godt med vores overordnede strategi, siger Rasmus Juul-Nyholm, adm. direktør hos Cobblestone Property Management.

Servicerede og brandede ejendomme er nøglen
Opkøbet understøtter en generel strategi hos Cobblestone Property Management om at løfte kundernes afkast ved at fokusere mere på højt servicerede og brandede ejendomsprodukter. Mere avancerede og forædlede ejendomsprodukter skal gøre det nemmere at indgå aftaler med de mest ombejlede og betalingsvillige lejere.

- Fremtidens ejendomsmarked tilhører i stigende grad de ejendomsvirksomheder, som ikke blot sælger kvadratmeter, men også servicerede ejendomskoncepter. WeWork, som leverer globale kontorfaciliteter med bl.a. IT-drift, catering, en innovativ it-platform, der understøtter samarbejde og forretning mellem lejer-virksomhederne, tiltrækkende fællesarealer og kontorpersonale til lejerne, er et eksempel på denne tendens. Vi skal i højere grad se brugerne af vores ejendomme som gæster – og som kunder frem for lejere. Hotellerne er dygtige til hospitality, altså at nurse kunden, skabe oplevelser og levere mange services. Vi kan hente meget inspiration fra hotelbranchen, siger Rasmus Juul-Nyholm, der desuden refererer til Pelican Self Storage, SoHo og Basecamp studenterboliger, som eksempler på servicerede ejendomskoncepter herhjemme.

NHC Asset Management-medarbejdere flytter til Cobblestone
Med opkøbet skifter alle medarbejdere fra NHC Asset Management arbejdsadresse til Cobblestone i Valby og fortsætter i det nye regi. Tilførslen af branchespecifikke kompetencer og viden om hotelbranchen anvender Cobblestone til at udvikle nye servicekoncepter og tilbyde en specialiseret Hotel Asset Management-ydelse.

Opkøb gavner NHC Asset Management
Opkøbet sikrer imidlertid også NHC Asset Management, hvor de nuværende ejere fortsætter som minoritetsejer af Cobblestone Hotel Asset Management, en række nye muligheder.

- Udviklingen af hoteller har gennemgået en enorm udvikling de seneste år. Der kommer en række nye hotelkoncepter ind i markedet, og på investorsiden oplever vi en betydeligt forøget diversitet med både institutionelle investorer, internationale ejendomselskaber og fonde, private investorer samt specialiserede hotelinvesteringsselskaber. Dette skaber nye og større krav til administrationen og ønsker om én leverandør, som kan tilbyde komplette og skrædersyede administrationsløsninger. Med Cobblestone Hotel Asset Management vil vi netop kunne tilbyde endnu flere kompetencer og totale løsninger inden for både økonomisk og teknisk administration. Vi ser derfor meget frem til samarbejdet, som vil sikre og udvikle den service, vi kan tilbyde kunderne, vurderer Christian Kielgast, partner hos NHC.

Kort om NHC
• Nordic Hotel Consulting er en virksomhed med knap 20 medarbejdere, grundlagt i 2004, med kontorer i København, Helsinki, Stockholm, Oslo og Reykjavik.
• Virksomheden leverer bl.a. analyser af kommende og eksisterende hoteller, vurderinger, operatørsøgning- og kontraktforhandling samt rådgivning i forbindelse med køb og salg af hotelejendomme og selskaber.
• Virksomheden rådgiver investorsiden og har bl.a. pensionsselskaber, private equity fonde, børsnoterede ejendomsselskaber samt private investorer som kunder.

Forslag til billedtekst:
- Fremtidens ejendomsmarked tilhører i stigende grad de ejendomsvirksomheder, som ikke blot sælger kvadratmeter, men også servicerede ejendomskoncepter, siger Rasmus Juul-Nyholm, adm direktør hos Cobblestone (på øverste billede flankeret af direktør Jesper Nielsen til venstre).

Relevant information

Læs flere nyheder fra Cobblestone her
https://cobblestone.dk/nyheder


Billeder


Pressekontakt

Rasmus Juul-Nyholm
Adm. direktør
  +45 3026 5008
Christian Kielgast
Direktør og partner
  40828826

Firma

Cobblestone A/S
Gammel Køge landevej 57, 3. sal
2500 Valby, Danmark

  45 7022 2215

https://www.cobblestone.dk/

Modtag nyheder fra Cobblestone A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater