Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/03-21   -   Pressemeddelelse

Cobblestone-direktør: Ejendommes behov for oversvømmelsessikring vokser



Større nedbørsmængder øger behovet for at forebygge oversvømmelse, fortæller adm. direktør hos Cobblestone, Rasmus Juul-Nyholm.

Antallet af tunge regnskyl tager til, viser tal fra DMI, og det øger behovet for forebyggelse af oversvømmelse, fortæller Cobblestone.

- Eksempelvis er mange boligforeningers afløb i kælderen direkte forbundet med kloakkerne, og det betyder, at øget vandniveau og mere pres på kloakkerne nemt resulterer i oversvømmelse af kældre. De gamle boligforeninger er ikke bygget med henblik på at håndtere de betydelige regnmængder, som vi ser i dag, måske 50-100 år senere, forklarer Rasmus Juul-Nyholm, adm. direktør hos Cobblestone, der for alvor blev opmærksomme på problemet i forbindelse med oversvømmelsen af indre København den 2. juli 2011. Herefter begyndte administratorfirmaet systematisk at lukke udsatte kloakker i ejendomsporteføljen af.

Oversvømmelser koster
Ifølge DMI tager skybrud, der er defineret ved over 15 millimeter regn på en halv time, til, fordi vejrhændelserne generelt bliver mere voldsomme.

Cobblestone vurderer, at der er store udgifter forbundet med oversvømmelser, fordi dyre reparationer samt tørring, desinfektion eller erstatning af tabt indbo kan medføre, at forsikringspræmien på ejendommen stiger.

- Overordnet er det vigtigt at have en forebyggelsesplan. Oversvømmelse resulterer i problemer som skimmelsvamp og vådskader, som er kostbare at reparere, afhængig af skadernes omfang og kælderens inventar og størrelse. I den gamle boligmasse blev kældrene ikke bygget til opbevaring af værdifuldt indbo. De blev bygget til koks og gamle cykler. I dag er mange lofter indrettede til beboelse, og folk har generelt brug for mere opbevaringsplads og en oversvømmelse af kælderen betyder derfor, at beboerne mister mange værdigenstande, tilføjer Rasmus Juul-Nyholm.

Ifølge Cobblestones forsikringsselskab, Willis Towers Watson, anmeldte beboerne i de store boligejendomme, som Cobblestone administrerer, i 2019 324 vandskader forårsaget af skybrud mod 155 i 2018 og 529 i 2017. I 2011 var tallet 5.470.

Tre råd til at mindske risikoen for våd- og oversvømmelsesskader i kælderen
1. Afluk afløb eller sæt sikring på afløb forbundet med kloakken. Indsæt vandsensorer til at alarmere i tilfælde af vand på gulvet.
2. Opmagasiner ting i kælderen på hylder, så de er hævet et godt stykke over gulvhøjde.
3. Indsæt og skift fugtsugere løbende, så der altid er tørt i kælderen. Pak evt. udsatte genstande ind i palstik.

Billeder


Pressekontakt

Rasmus Juul-Nyholm
Adm. direktør
  +45 3026 5008

Firma

Cobblestone A/S
Gammel Køge landevej 57, 3. sal
2500 Valby, Danmark

  45 7022 2215

https://www.cobblestone.dk/

Modtag nyheder fra Cobblestone A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater