19/05-21
-
Pressemeddelelse
Mobilrepair opnår Danmarks højeste rating i kreditværdighed
Danmarks førende mobilreparatør-kæde Mobilrepair er blandt de kun to procent af danske virksomheder, som har opnået Bisnodes AAA-rating i kreditværdighed.
Mobilreparatør-kæden Mobilrepair er kommet i det eksklusive selskab af veldrevne virksomheder med Bisnodes AAA-rating, som er udtryk for den højeste kreditværdighed. Det er en præstation, som kun cirka to procent af danske virksomheder opnår.
Vurderingen er en finansiel indikator og blåstempling af Mobilrepair som en virksomhed med den laveste risiko for konkurs eller betalingsstandsning i markedet.
”Jeg er meget glad for Bisnodes AAA kreditrating af Mobilrepair. Den er et bevis på, at godt gammeldags købmandsskab stadig betaler sig. På det fundament har vi skabt en kreditværdig virksomhed og kan nu dokumentere, at vi er en sund og stabil samarbejdspartner,” siger Mamet Strunch Naghdiani, grundlægger af Mobilrepair.
Mamet Strunch Naghdiani åbnede den første Mobilrepair-butik i Helsingør i 2012. Siden har han udvidet med forretninger i henholdsvis København og Kastrup.
Tidligere i år opnåede Mobilrepair-kæden en anden kvalitetsstempling, da virksomheden blev en del af Apple-familien som autoriseret IRP (Independent Repair Provider) eller på godt dansk Uafhængig Reparationsudbyder. Det betyder, at Mobilrepair kan tilbyde reparationer af Apple-produkter med originale reservedele som skærme og batterier, uden at det går ud over garantien.
Faktabox:
Hvad er Bisnodes kreditvurderingssystem?
Bisnodes AAA ratingmodel er en af de ældste, mest velkendte og afprøvede kreditvurderingsmodeller for virksomheder. Den er baseret på oplysninger fra blandt andre Erhvervsstyrelsen og CVR-Registret. Ratingmodellen er baseret på flere end 2.400 beslutningsregler, der tilsammen giver en let forståelig rating. Ratingen er desuden grundstammen for alle vores kreditløsninger. (Kilde: Bisnode.dk)
For yderligere oplysninger kontakt Mamet Strunch Naghdiani på mobil 26 15 52 00 eller mail mn@mobilrepair.dk
Relevant information
Mobilrepairs hjemmeside
https://mobilrepair.dk
Mobilrepair Facebook-side
https://www.facebook.com/Mobilrepair.dk
Pressekontakt
Mamet Naghdiani
Indehaver, pressekontakt
+45 - 26 15 52 00