Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/11-17   -   Pressemeddelelse

Mobilbetaling: Betalingskrig mellem Mobilepay og det elektroniske Dankort

De forskellige mobilbetalingsløsninger på det danske marked har resulteret i en reel betalingskrig mellem Nets’ Dankort-app på den ene side og Danske Banks Mobilepay på den anden.

Det er ikke længere nødvendigt at medbringe din pung, når du skal ud og handle. Det eneste, du skal gøre er, at installere en betalingsapp på din smartphone. I Danmark findes der flere forskellige alternativer indenfor mobilbetaling, de to primære er Danske Banks Mobilepay som blev lanceret i maj 2013 og Nets’ Dankort-app, som så dagens lys i april 2017. De to betalingsløsninger kæmper om kundernes gunst, og det har udviklet sig til en reel betalingskrig mellem de to mobilbetalingsløsninger. Det skriver Credi.dk i en pressemeddelelse.

En undersøgelse fra 2016 foretaget af Ingeniørforeningen IDA viser, at danskerne i den grad har vænnet sig til at benytte mobilen som betalingsmiddel. Undersøgelsen viser nemlig at hver fjerde dansker bruger mobilen altid eller ofte, når de skal betale for en vare. Hver tredje dansker svarer, at de af og til bruger mobilen, når de skal betale.

Sådan betaler man med mobilen i butikkerne
Mobilepay er en betalings-app som gør det muligt for dig at betale til andre Mobilepaybrugere online eller i fysiske butikker via dit telefonnummer. Du behøver dermed hverken dit Nem-ID eller dit betalingskort for at gennemføre betalingen. Alt man skal gøre er, at indtaste beløbet i Mobilepay-appen, klikke på ’Vælg modtager’ og enten finde butikken på listen over nærmeste butikker eller indtaste butikkens telefonnummer. Derefter trykker du ’næste’ og swiper pengene afsted. Når du har betalt får butikken øjeblikkelig besked om, at betalingen er gennemført. Det er også muligt at bruge Mobilepay, selvom du er kunde hos en anden bank end Danske Bank.

Nets’ nye Dankort-app fungerer på mange måder på samme vis som Mobilepay. Når du skal betale, åbner du appen og holder den henover en sort Bluetooth-aflæserplade, eller eventuelt en almindelig betalingsterminal med den indbyggede teknologi. På samme måde som med kontaktløs betaling behøver man ikke at indtaste kode for beløb under 200 kroner. For beløb over 200 kroner skal PIN-koden indtastes på mobilen. Betaling med Dankort-appen kan benyttes af 64 forskellige danske banker.

Swipp og Mobilepay fusionerer
Indtil oktober 2016 fandtes der et tredje mobilbetalingsalternativ, nemlig Swipp som blev lanceret i 2013. I efteråret kastede de to største banker i samarbejdet, Nordea og Jyske Bank, dog håndklædet i ringen og slog sig sammen med Danske Banks app Mobilepay. Swipp blev dermed nedlagt i februar i år.

- Det har nærmest måned for måned og år for år overrasket os positivt. Det er én lang væksthistorie. Fra 7. Maj 2013 er det bare vokset og vokset. Mobilepay har en udbredelse som ikke ses andre steder i verden, siger pressechef hos Mobilepay, Peter Kjærgaard til Credi.dk.

Krig mellem Nets og Danske Bank
Ifølge de nyeste tal fra Danske Bank er der 3,6 millioner danskere, som har downloadet Mobilepay-appen på sin smartphone. Nets vil endnu ikke offentliggøre tallene for, hvor mange som har downloadet deres dankort-app, som blev lanceret i foråret. I efteråret 2016 brød forhandlingerne om et eventuelt samarbejde mellem Nets og Mobilepay sammen, og siden har de to parter ligget i åben betalingskrig. Det lykkedes Nets at få overbevist to af landet største supermarkedskæder Coop og Dansk Supermarked til at give dem monopol på det moible dankort og dermed droppe Mobilepay-løsningen i deres terminaler. I Danmark kan man nu betale med Mobilepay i 38.000 butikker landet over. Hos Nets satser man endnu højere.

- Målet er, at man efter sommerferien gradvist vil kunne betale med mobil næsten alle de steder, du kan betale med Dankort, siger pressechef i Nets, Søren Winge til Credi.dk.

Han understreger, at det er vigtigt med tilgængelighed for forbrugeren. Fordi dankortterminalerne allerede er tilgængelige i butikkerne, vil det tilsvarende blive lettere at indføre betaling med dankort-appen, forklarer han.

Den danske betalingskrig kort opsummeret
De forskellige betalingsteknologier kæmper om forbrugernes gunst. Her er fem forskellige betalingsalternativer.

1. Betalingskort
Betalingskortet har i flere årtier været danskernes foretrukne betalingsmiddel i butikkerne.

2. Det kontaktløse dankort
Siden sommeren 2015 har det været muligt at betale med dankort ved blot at holde kortet i en radius af 3 centimeter fra terminalen, og det er en betalingsform som danskerne har taget til sig. PIN-koden skal kun tages i brug, hvis beløbet overstiger 200 kroner.

3. Mobilepay
Med et enkelt swipe på mobilen kan man i dag betale med Mobilepay-appen på en smartphone. Man kan også betale med Mobilepay ved blot at holde telefonen op mod terminalen, på samme måde som med et kontaktløse dankort. Det er dog ikke alle terminaler, som accepterer Mobilepay.

4. Det mobile dankort lanceret af Nets
Nets har udviklet det mobile dankort, som er en app hvor danskerne kan betale ved at holde mobiltelefonen hen til terminalen, præcis som med Mobilepay og det kontaktløse kort. Systemet virker på alle nyere dankort-terminaler. For iPhone kræver dankort-appen, at du har iOS 9.0 eller nyere installeret og har aktiveret Bluetooth. På Android smartphones kræver Dankort-appen, at du har Android 5.0 Lollipop eller nyere og har aktiveret NFC.

5. Apple, Google og Facebook
Det forventes at store internationale selskaber vil prøve at overtage betalingsmarkedet i Danmark, når en ny EU-lovgivning træder i kraft til næste år. Det er endnu uvist hvilke betalingsløsninger, de internationale selskaber vil introducere på det danske marked.

Relevant information

Sådan betaler du med mobilen
https://credi.dk/saadan-betaler-du-mobilen/


Billeder


Pressekontakt

Anders Fagereng
CEO
  +47 48 06 54 53

Firma

Fagweb AS
Erling Skjalgssons gate 19b
0267 Oslo, Norway

  004723905252

https://credi.dk

Modtag nyheder fra Credi.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire