Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/06-17   -   Pressemeddelelse

DFS - privat hjemmeplejefirma lukker og slukker den 30 juni 2017, kl. 00.00

DFS - Din Flexible Service ApS har valgt at indgive konkursbegæring.

DFS - Din Flexible Service
lukker og slukker den 30 juni 2017, kl. 00.00

Konkursen er en direkte følge af de udbud kommunerne har gennemført i de seneste år. Konkursen kommer til at berøre borgerne i Glostrup Kommune, Vallensbæk Kommune, Rødovre Kommune og Gladsaxe Kommune.

DFS - Din Flexible Service ApS har valgt at indgive konkurs begæring. Det sker som en direkte følge af de udbud, som flere af kommunerne har gennemført i de senere år, hvor resultatet er blevet, at kommunernes betaling for privat hjemmepleje er blevet nedsat betydeligt.

Årsagen for vores situation er, at udbudspriser er alt for lave, især efter vi har overtaget opgaver i nogle kommuner fra andre leverandører som enten gik konkurs eller blev opsagt i kommunen. Pga. af disse lave priser holdt økonomien ikke.

- Vi har forsøgt at optimere vores drift og effektivisere for at tilpasse virksomheden til de nye priser i de forskellige kommuner, og selvom vi har haft en øget tilgang af borgere, må vi desværre erkende, at det ikke er muligt at drive privat hjemmeplejevirksomhed på en ordentlig måde til de lave udbudspriser, siger direktør Izabela Prejs.

Vi ser udviklingen inden for den private hjemmepleje og de mange konkurser i denne sektor som et generelt problem, der kun kan løses ved samarbejde mellem alle involverede interessenter. Vi har forsøgt at komme i dialog med både Dansk Erhverv og FOA herom, dog uden at der for alvor er sket noget på området. De kommunale politikere må erkende, at privat hjemmehjælp ikke kan leveres væsentligt billige end de kommunale fritvalgspriser.

- Igen er det desværre borgerne, som det går ud over. De skal alle til at finde et andet sted at få deres hjemmehjælp. Jeg føler, at jeg nu svigter de mange ældre borgere, og jeg er ked af at skulle fortælle mine mange dygtige medarbejdere, at deres hidtidige arbejdsplads ikke kan fortsætte. Det er meget trist, siger Izabela Prejs.

DFS Plus ApS med kontor i Høje-Tåstrup fortsætter uændret og berøres ikke af konkursen, hvorfor borgerne i Høje-Tåstrup, Albertslund og Brøndby vil blive betjent som hidtil.

Pressekontakt

Izabela Prejs
indehaver /direktør
  28711990
  28711990

Firma

DFS ApS
Naverland 2
2600 Glostrup, Danmark

  28567887

dfs-service.dk

Modtag nyheder fra DFS ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater