Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/06-18   -   Pressemeddelelse

Hornbækløbet 2018 lokker med Danmarks smukkeste løberute



Hornbæk Rotary Klub inviterer alle til at deltage i Hornbækløbet lørdag den 28. juli 2018 kl. 10.30. Der er allerede fuld fart på tilmeldingerne. Deltagerne kan enten vælge mellem at løbe 5 eller 10 kilometer, samtidig er der også mulighed for at gå ruten på 5 kilometer, så alle kan være med og nyde nok Danmarks smukkeste løberute langs Øresund og gennem Hornbæk Plantage.

Lørdag den 28. juli 2018 kl. 10.30 lyder startskuddet på årets udgave af Hornbækløbet. Som de tidligere år starter og slutter ruten på strandpromenaden på Øresundsvej i Hornbæk. Der kan vælges mellem to distancer, en på 10 og en på 5 kilometer.

Den korte rute er både for løbere og for dem, der foretrækker at gå. Det kan for eksempel være børnefamilier med mindre børn, der gerne vil være med og nyde den skønne rute gennem Hornbæk Plantage og langs med Øresundskysten.

”Det er måske landets smukkeste rute – de toptrænede løbere elsker den, men den kan også nydes i lavere tempo og den er meget familievenlig,” siger Michael Olsen, fra Hornbæk Rotary Klub, der er ny i spidsen for arrangementet.

Der vil være væskedepot ved passage af målområdet samt frisk frugt og vand til deltagerne, når de kommer i mål.

Der er mange gode grunde til at deltage i Hornbækløbet. En af dem er, at arrangørerne i Hornbæk Rotary Klub lader overskuddet gå til lokale initiativer til gavn for lokalsamfundet. De tidligere år er støtten blandt andet gået til så forskellige aktiviteter som Hornbæk Idrætsforening, Kystlivreddernes havsvømmeprojekt, Ellekildehus Skovbørnehave, Hornbæk Børnefestival og Pensionistforeningen.

Som led i at skabe overskud til de gode formål sponserer virksomheder i Hornbæk og omegn løbet ved at donere 1 kr. pr. deltager i løbet. Nye sponsorer, der ønsker at støtte det gode formål, er velkomne til at tage kontakt til Michael Olsen ( Molsen2@mmm.com ) eller Knud Mogensen ( knmo@buy-aid.com ) for at tegne sponser aktier.

Deltagergebyret er 60 kr. for deltagere under 16 år og deltagere på gå-turen. Løbedeltagere på 16 år eller derover skal betale 110 kr. Som en bonus for deltagerne gælder startnummeret fra Hornbækløbet for en gratis adgangsbillet til Hornbæk Havnefest, lørdag eller søndag.

Tilmeldingen er allerede gået i gang. Man tilmelder sig løbet enten via hjemmesiden www.hornbækløbet.dk eller betaler hos Shell i Hornbæk.

Udlevering af startnumre sker i start-og målområdet og deltagere anbefales at møde op i god tid. Startnumre kan afhentes fra kl. 8.30 på løbs dagen.

"Deltagerrekorden er på 650 deltagere, og vi håber at komme på samme niveau eller over i år," siger Michael Olsen, fra Hornbæk Rotary Klub, der er ny i spidsen for arrangementet. Vi håber på mange tilskuere, ikke mindst i start-og målområdet, hvor deltagerne kommer forbi flere gange, siger han.

Praktisk info

Pressen inviteres til at dække Hornbækløbet 2018

Tid: Lørdag den 28. juli 2018 kl. 10.30 på Øresundsvej ved Hornbæk Havn.

Pressekontakt er løbsansvarlig Michael Olsen - mobil Mobile: +45-29 36 74 76 eller mail email molsen2@mmm.com

Billeder


Pressekontakt

Michael Olsen
Løbsansvarlig
  +45-29 36 74 76

Firma

Hornbæk Rotary Klub
Hotel Hornbækhus, Skovvej 7
3100 Hornbæk, Danmark

  +45 - 24244943

www.rotary.dk

Modtag nyheder fra Hornbæk Rotary Klub på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire