Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/07-18   -   Pressemeddelelse

VIGTIG RETTELSE VEDR BETALING!! Hornbækløbet 2018 lokker med Danmarks smukkeste løberute



Hornbæk Rotary Klub inviterer alle til at deltage i Hornbækløbet lørdag den 28. juli 2018 kl. 10.30. Der er allerede fuld fart på tilmeldingerne. Løbenummeret giver rabat på adgang til Hornbæk Havnefest - læs hvordan her

Lørdag den 28. juli 2018 kl. 10.30 lyder startskuddet på årets udgave af Hornbækløbet. Som de tidligere år starter og slutter ruten på strandpromenaden på Øresundsvej i Hornbæk. Der kan vælges mellem to distancer, en på 10 og en på 5 kilometer.

”Det er måske landets smukkeste rute – de toptrænede løbere elsker den, men den kan også nydes i lavere tempo og den er meget familievenlig, da man roligt kan vandre sig gennem de fem kilometer,” siger Michael Olsen, fra Hornbæk Rotary Klub, der er ny i spidsen for arrangementet.

Der vil være væskedepot ved passage af målområdet samt frisk frugt og vand til deltagerne, når de kommer i mål.

Der er mange gode grunde til at deltage i Hornbækløbet. En af de vigtigste er, at arrangørerne i Hornbæk Rotary Klub lader overskuddet gå til lokale initiativer til gavn for lokalsamfundet. De tidligere år er støtten blandt andet gået til så forskellige aktiviteter som Hornbæk Idrætsforening, Kystlivreddernes havsvømmeprojekt, Ellekildehus Skovbørnehave, Hornbæk Børnefestival og Pensionistforeningen.

Som led i at skabe overskud til de gode formål i Hornbæk og omegn sponserer lokale virksomheder løbet ved at donere 1 kr. pr. deltager i løbet. Nye sponsorer, der ønsker at støtte det gode formål, er velkomne til at tage kontakt til Michael Olsen ( Molsen2@mmm.com ) eller Knud Mogensen ( knmo@buy-aid.com ) for at tegne sponsor-aktier.

Deltagergebyret er 60 kr. for deltagere under 16 år og deltagere på gå-turen. Løbedeltagere på 16 år eller derover skal betale 110 kr. Som en bonus giver løbenummeret år hele lørdagen op til 40 kr. rabat på indgangen til Hornbæk Havnefest. Løbenummeret kan ikke byttes til kontanter. Er man i den situation, at man har købt og dermed forudbetalt sin adgangsbillet til havnefesten, kan løbenummeret ombyttes til en øl/vand kupon. De lidt bøvlede regler skyldes, at der er kommet nye priser for adgang til Havnefesten.

Tilmeldingen til Hornbæk er allerede i fuld gang. Man tilmelder sig løbet enten via hjemmesiden www.hornbækløbet.dk eller betaler hos Shell i Hornbæk.

Udlevering af startnumre sker i start-og målområdet og deltagere anbefales at møde op i god tid. Startnumre kan afhentes fra kl. 8.30 på løbs dagen.

"Deltagerrekorden er på 650 deltagere, og vi håber at komme på samme niveau eller over i år," siger Michael Olsen, fra Hornbæk Rotary Klub, der er ny i spidsen for arrangementet. Vi håber på mange tilskuere, ikke mindst i start-og målområdet, hvor deltagerne kommer forbi flere gange, siger han.

Relevant information

Hornbækløbet 2018 hjemmeside
http://www.hornbækløbet.dk

Hornbækløbet 2018 Facebook-gruppe
https://www.facebook.com/pg/Hornbækløbet-267345340031616/about/?ref=page_internal


Billeder


Pressekontakt

Michael Olsen
Løbsansvarlig
  +45-29 36 74 76

Firma

Hornbæk Rotary Klub
Hotel Hornbækhus, Skovvej 7
3100 Hornbæk, Danmark

  +45 - 24244943

www.rotary.dk

Modtag nyheder fra Hornbæk Rotary Klub på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire