Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/08-18   -   Pressemeddelelse

Calum graver ud til grøn Oase i Aalborg



Calum har fået tilladelse til at påbegynde opførelsen af byggeriet Oasen og dets 220 lejligheder. 20 byggefolk, der snart bliver til omkring 50, er i gang med et omfattende gravearbejde og etablering af fundamentet.

20 håndværkere og byggefolk har siden maj arbejdet på højtryk for at grave ud til første etape af ejendomsudvikleren Calums kommende byggeri Oasen, 5 km syd for Aalborg midtby.

- I de sidste mange uger har vores gravehold ene og alene fokuseret på at grave og flytte store mængder jord. I første omgang graver vi ud til 92 lejligheder og dertilhørende fællesområder og p-pladser. Mens flytningen af jord nærmer sig sin afslutning, pågår arbejdet med fundamenter, gulve og betonelementer hos byggeentreprenørerne, fortæller byggechef hos Calum, Jens Jørn Christensen.

Oasen opføres rundt om en grusgrav, som bliver udviklet til et grønt tilflugtssted for beboerne. Nogle får herigennem adgang til egen kolonihave.

Op mod 50 byggefolk
Hos Calum venter man, at antallet af byggefolk fra bl.a. HP Byg, der er totalentreprenør på projektet, i de kommende måneder stiger fra 20 til cirka 50.

- Når montagen af betonråhusene og installationerne tager fart, får vi ekstra travlt. Så bliver det en summende arbejdsplads med masser at bestille for håndværkerne, siger Jens Jørn Christensen.

Hele Oasen-byggeriet omfatter opførelsen af godt 16.000 m2 boliger fordelt på 220 lejligheder. 109 lejligheder bliver 50 m2, 77 får en størrelse på 75-89 m2, mens 34 ender på 112 m2.

Første etape ventes færdig i november 2019. Spadestikket til anden etape tages formentlig i foråret 2019. Calum antager, at hele projektet står klar i begyndelsen af 2021.

Fakta: Andre oplysninger om Oasen
• Aalborg centrum: 5 km.
• City Syd: 2 km.
• Sofiendalskolen: ½ km (til fods).
• Lejlighedsfacaderne bliver i lyse og mørke teglsten.
• De 13 opgange opføres i 3 til 7 etager.
• Vejnavnet Karen Blixen Vej relaterer til området med enfamilieshuse mod syd, kaldet Digterkvarteret.


Relevant information

Se andre nyheder fra Calum her
http://calum.dk/nyheder-(1).aspx


Billeder


Pressekontakt

Jakob Axel Nielsen
Administrerende direktør
  2931 0000

Firma

CALUM
Strandvejen 3
9000 Aalborg, Danmark

  98126700

http://calum.dk/forside.aspx

Modtag nyheder fra CALUM på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater