Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/10-18   -   Pressemeddelelse

Brandvarmt i Viborg: Calum færdiggør ny MENY og sælger to byggefelter



Calum afleverer en ny MENY på 2.200 kvadratmeter til Dagrofa og sælger to byggefelter i viborgbydelen, Banebyen, som udvikles for 5 mia. kr.

Byggeprojekterne står i kø i Viborg Baneby - byområdet, som Viborg Kommune og private investorer forventes at investere omkring fem milliarder kroner i.

En af de virksomheder, som har flere projekter i støbeskeen, er det nordjyske udviklingsfirma Calum.

MENY klar 1. november
Den 1. november afleverer firmaet en ny MENY på 2.200 kvadratmeter. Forretningen har været et år undervejs og kommer til at ligge strategisk og lettilgængeligt placeret. Kunderne kan både køre ind fra Indre Ringvej og Marsk Stigs Vej, to af Viborgs mere befærdede indfaldsveje.

Nybolig Erhverv i Viborg har desuden solgt to byggefelter for Calum på tilsammen ca. 4.000 byggeretskvadratmeter. Herudover har Calum byggeret til yderligere ca. 1.650 kvadratmeter, der stadig er til salg. På grund af den meget omfattende byudvikling i området vurderer Calum, at grunden rummer et stort potentiale for at bygge private boliger.

5 mia. kr. investeres i Banebyen
- Viborg Baneby bliver udviklet for fem milliarder kroner i de næste år og bliver dermed den mest moderne del af indre Viborg. I alt forventer kommunen op mod 3.500 nye beboere i området og derfor også et stort behov for nye boliger. Kommunen opfører desuden Midtbyen Gymnasium, et smukt og topmoderne Gymnasium, der står færdigt i 2019, samt Viborg Private Realskole og flere daginstitutioner i området. Henover banelegemerne bygges en bro, som binder Banebyen, gymnasiet og realskolen og tilflytterne sammen med resten af indre Viborg, fortæller Jakob Axel Nielsen, adm. direktør hos Calum, overordnet om området og fortsætter:

Område med aktive og ressourcestærke beboere
- Grundene, vi sælger, ligger i midten af Banebyen. En stor del af de cirka 3.500 tilflyttere bliver formentlig yngre familier og midaldrende par, der søger noget mere urbant. Projekter som disse tiltrækker ressourcestærke beboere, som er aktive i lokalområdet og bl.a. køber ind i butikkerne, besøger kulturtilbuddene og deltager i sportsmiljøerne. Med masser af aktivitet i området, bliver det et populært sted at udvikle boliger og forretninger.

Calum købte for godt fire år siden hele området af Vestas, som tidligere producerede vindmøllehuse på grunden. I dag er det industrielle islæt imidlertid væk.

Mod øst har Calum solgt en større del af grunden til Boligselskabet Sct. Jørgen, der her opfører 81 almene seniorboliger. Op gennem området, og på siden af det nye bydelscenter, har kommunen etableret den nye Hærvejssti. Dermed får beboerne i området en grøn sti, der udspringer af den oprindelige Hærvej, og som fører viborgenserne fra Banebyen og ind til midtbyen.


Relevant information

Læs mere her
http://calum.dk/banebyen-nord.aspx


Billeder


Pressekontakt

Jakob Axel Nielsen
Administrerende direktør
  2931 0000
Morten Nielsen
Salgschef
  2763 2864

Firma

CALUM
Strandvejen 3
9000 Aalborg, Danmark

  98126700

http://calum.dk/forside.aspx

Modtag nyheder fra CALUM på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater