Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/11-18   -   Pressemeddelelse

Calum fejrer kommende Nørrebrolejligheder



– Folk bliver glade af at bo i kvalitetsboliger, og netop det kan vi tilbyde de kommende lejere. Adm. direktør Jakob Axel Nielsen og Calum fejrede for nylig, at firmaets byudviklingsprojekt på Nørrebro skrider frem efter planen.

At skabe kvalitetsboliger og masser af kvalitet i hverdagen for de kommende beboere.

Sådan lyder målsætningen hos udviklingsfirmaet Calum. Ikke mindst når administrerende direktør, Jakob Axel Nielsen, taler om firmaets nye byudviklingsprojekt på Nørrebro - 18 nye kvalitetslejligheder på hjørnet af Falkevej og Nordre Fasanvej.

Børnefamilier får bedre rammer
- Folk bliver glade af at bo i kvalitetsboliger, og det er netop det, vi kan tilbyde de kommende lejere på Nørrebro. Vi befinder os i et af Københavns mindst ressourcestærke områder, hvor den gennemsnitlige familie har færre penge at gøre godt med i hverdagen end de fleste andre kommuner i hovedstadsområdet. Mange børnefamilier må derfor tage til takke med mindre, ofte slidte lejligheder. Set i det lys er vi rigtig glade for snart at kunne udbyde spritnye lejligheder med nogle fantastiske faciliteter, som ellers er svære at finde på Nørrebro, siger Jakob Axel Nielsen, administrerende direktør hos Calum.

Mansardtag rejst
Forleden afholdte Calum rejsegilde i forbindelse med, at mansardtaget over de 18 boliger nu er rejst. Projektet blev sparket i gang i marts og står klar til indflytning den 1. juli 2019. De næste arbejdsopgaver bliver at lukke bygningen og iværksætte den indvendige aptering, herunder opbygningen af gulve, lofte og vægge.

Levering til tiden
Udviklingen af boligerne skrider planmæssigt frem. Især takket være samarbejdspartnerne HP Byg, der ved lejligheden fik flere positive ord med på vejen af Calums direktør:

- På grund af jer møder vi vores deadlines til tiden og holder snor i projektet. Det giver ro og tryghed. Derudover er det en fornøjelse at se med den ildhu, som I griber opgaven an på - samt de andre opgaver, som HP Byg løfter for Calum. Rigtig mange tak for jeres indsats, sagde Jakob Axel Nielsen i forbindelse med rejsegildet.

Salgspris: 74,95 mio. kr.
Calum overtog i 2015 to ejendomme på grunden, en Ingo-tankstation og en Dansk Røde Kors, som begge kort efter blev revet ned. De 18 kvalitetslejligheder opføres nu i en ejendom med to længer på hver fire etager langs Falkevej og Nordre Fasanvej.

Den kommende metrostation åbner i sommeren 2019 kun 200 meter herfra. I umiddelbar nærhed ligger desuden Nørrebro Centret samt flere detailbutikker på Frederikssundsvej. Salgsprisen for hele ejendommen bliver 74,95 millioner kroner.

Relevant information

Se andre nyheder fra Calum her
http://calum.dk/nyheder-(1).aspx


Billeder


Pressekontakt

Jakob Axel Nielsen
Administrerende direktør
  2931 0000

Firma

CALUM
Strandvejen 3
9000 Aalborg, Danmark

  98126700

http://calum.dk/forside.aspx

Modtag nyheder fra CALUM på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater