Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/10-18   -   Pressemeddelelse

Glarmesterfirma bruger farvet glas til fremtidens bolig og byggeri



Glarmester F. Weien Svendsen A/S udvider sit repertoire med farvet glas for at holde trit med udviklingen.

FREMTIDSSIKRING Hos den gamle glarmestervirksomhed F. Weien Svendsen A/S i Brøndby, bliver der udover de klassiske glarmesteropgaver med rudeskift og indramning, nu også malet glas.
Virksomheden har nemlig investeret i malermaskinen med det symbolske navn Picasso, der maler på alle flade typer glas.
-Vi vil gerne være på forkant med udviklingen og derfor har vi købt Malermaskinen. Der kommer mere og mere speciallavet glas i markedet, så for os var det et vigtigt næste skridt at kunne producere noget unikt, fortæller indehaver Brian Hansen om købet af maskinen.

Han stødte på maskinen på en messe i Tyskland i 2014 og blev betaget af dens evne til at male i 15.000 forskellige farver.
-De mange forskellige farver giver kunderne mange muligheder for at tilrette f.eks. deres køkken eller badeværelse efter deres egen smag forholdvis simpelt – en enkelt glasplade i en spændende farve på køkkenvæggen kan jo ændre et helt rum, siger han.

FORNYELSE ER VIGTIGT
Det farvede glas er ét ud af flere initiativer, F. Weien Svendsen A/S har søsat for at forblive helt fremme i feltet som glarmester.
For det lille glarmesterfag er hårdt presset fra alle sider, og det kan mærkes på værkstedet:
-Vi har nok at lave, men de sidste 10-20 år, tror jeg ikke nogen glarmester har kunnet undgå at mærke, at tømrere og andre håndværkere er trængt mere ind på vores område med glasarbejde. Som et lille håndværksfag er vi derfor nødt til hele tiden at tænke nyt – og ikke bare holde os til at lave termoruder og indramninger, siger Brian Hansen.

FLERE STØRRE ERHVERVSKUNDER
Picasso-maskinen maler både hærdet glas og almindeligt floatglas i alle tykkelser – og derfor er maskinfarvet glas brugbart til en række glasløsninger, også i større byggerier. Størrelsen på glasfladen kan være op til 180 cm i bredden og med ubegrænset længde.

Mens glarmestervirksomheden hidtil mest har solgt farvet glas til private i form af glaspaneler til køkken og bad, håber Brian Hansen at den nye maskine kan åbne døren for flere større erhvervskunder.

-Med maskinen kan vi udover stænkpaneler og vægbeklædning også male glas til facader, bruseløsninger og f.eks. terrasser. Derfor håber vi selvfølgelig også at kunne inspirere arkitekter og byggefirmaer til at bruge farvet glas – og købe det hos os, fortæller Brian Hansen.

Relevant information

Læs mere om vores farvede glas
http://www.totalglas.dk/farvet-glas/

Om F. Weien Svendsen A/S
http://www.totalglas.dk/om-total-glas-aps/


Billeder


Pressekontakt

Brian Hansen
Indehaver
  +45 43 20 50 44
  +45 20 71 46 46
Marie-Louise Thorsen
Kommunikationsmedarb.
  +45 43 20 50 45
  +45 30 23 30 47

Firma

F. Weien Svendsen
Vibeholmsvej 29
Brøndby, Danmark

  43205045
  30233047

fws-glas.dk

Modtag nyheder fra F. Weien Svendsen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater