Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/09-17   -   Pressemeddelelse

Elbek & Vejrup udvider med afdeling i Nordjylland

Rådgivnings- og IT-virksomheden Elbek & Vejrup etablerer nu kontor i Aalborg med henblik på øget samarbejde med både private og offentlige nordjyske kunder.

Elbek & Vejrup, der rådgiver offentlige og private virksomheder om forretningsoptimering baseret på specialiserede it-løsninger, sætter nu yderligere fart under sin vækst og ekspansion. Det sker med åbningen af en nordjysk afdeling med base i Aalborg, hvorfra virksomheden vil øge sine andele af både det offentlige og private marked nord for Limfjorden.

Elbek & Vejrup har igennem tiden serviceret en række nordjyske kunder, herunder Aalborg Forsyning og Aalborg Kommune, og har således allerede et solidt fodfæste i regionen. Her oplever man imidlertid stadigt stigende interesse for IT-løsninger baseret på Microsoft Dynamic NAV-teknologien, som Elbek & Vejrup er landets største rådgiver og forhandler indenfor. Det vil virksomheden udnytte til at vokse yderligere.

”Vi fornemmer rigtig gode muligheder for fortsat vækst også i Nordjylland, og derfor er det naturligt, at vi nu også etablerer os med en afdeling her, så vi har de bedste forudsætninger for at gribe mulighederne i markedet”, siger Niels Elbek, administrerende direktør for Elbek & Vejrup.

Kvalificeret arbejdskraft
I tillæg til det interessante marked udmærker Aalborg sig ved at tilbyde kvalificeret arbejdskraft i form af IT-specialister. Med flere års uafbrudt vækst har Elbek & Vejrup længe haft rekruttering af tilstrækkeligt mange højt kvalificerede medarbejdere som en stående udfordring. Den ventes at blive mindre nu, hvor man kan tilbyde kandidater fra Aalborg og omegn ansættelse lokalt.

”IT-universitetet i Aalborg er anerkendt som en førende uddannelsesinstitution, og vi forventer at kunne rekruttere medarbejdere herfra. Som videnstung virksomhed er vores vigtigste aktiv vores medarbejdere og deres ekspertiser, så rekruttering og fastholdelse har vores højeste prioritet”, siger Niels Elbek.

Tonny S. Thorup, erhvervschef i Aalborg kommune udtaler: ”Vi ser en klar tendens til, at flere virksomheder flytter til fødekilden for at sikre kvalificeret arbejdskraft. Og her er IT-universitet i Aalborg leveringsdygtig. Vi har meget fokus på IT-området i hele Region Nordjylland, og det er en vigtig del af vores erhvervsstrategi at fremme IT. Derfor er det klart en gevinst for det nordjyske erhvervsliv og arbejdsmarked, at Elbek & Vejrup vil være med til at styrke IT-området og sikre udviklingen af det.”

Det nye kontor i Aalborg føjer sig til Elbek & Vejrups afdelinger i Aarhus, Herlev, Kolding, Esbjerg, Herning og Hjørring, som huser virksomhedens i alt 140 medarbejdere. Et tal der ventes at stige fremover.

###

Elbek & Vejrup effektiviserer forretningsprocesser, der skaber konkurrencemæssige fordele for deres samarbejdspartnere. Virksomheden yder forretningsrådgivning og udvikler IT-løsninger, som er forankret i et dybt kendskab til specifikke brancher. Elbek & Vejrups løsninger er baseret på Microsoft-teknologi og har 140 medarbejdere fordelt på virksomhedens 6 lokationer. I regnskabsåret 2015/16 havde virksomheden en omsætning på 142,8 mio. kr. og et overskud på 28,3 mio. kr. før skat

Pressekontakt

Helle Godt Thygesen
  +45 70 20 20 86

Firma

Elbek & Vejrup A/S
Tangen 6
Aarhus N, Danmark

  70202086
  70202086

elbek-vejrup.dk

Modtag nyheder fra Elbek & Vejrup A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater